Weekendens resultater - Uge 18

06.05.2024 12:56

U17 - Randers Freja FC - Sønderjyske Fodbold (3-4)

U15 - Randers Freja FC - Sønderjyske Fodbold (2-1)


U15 tog i lørdags hjemme imod Sønderjyske. Det blev til en 2-1 sejr, hvor stillingen ved pausen var 1-0. Det var en kamp hvor hjemmeholdet havde de fleste og største chancer, men kampen blev spændende til sidst da man ikke formåede at få lukket kampen.

- Jeg synes vi klart er det bedste hold i hele første halvleg, hvor vi så også er fortjent foran 1-0 efter en flot assist fra Hussein, som gør at Henry for 5. ligakamp i streg kan bringe sig på måltavlen. Vi havde godt styr på Sønderjyske, men manglede lidt omhyggelighed med tingene.

I anden halvleg bragte udeholdet sig på 1-1 efter et godt opspil nede bagfra.

- Vi bruger ikke de første 15 minutter af anden halvleg særlig godt, men får herefter overtaget igen. Vi scorer efter en høj erobring og har herefter flere store muligheder, hvor modstanderens keeper også har en god dag med flere store redninger. Vi får helt fortjent de 3 point, og det var noget vi trængte til efter 3 uafgjorte i streg.

U15 drengene skal allerede i kamp igen tirsdag d. 7. maj, da holdet spiller pokalsemifinale nede i Horsens med kampstart 18.00.

Startopstilling:
Sander Vester
Lukas Heidemann - Andreas Hvid - Felix Sommer - Gustav Elmer
Hussein Ejo - Frederik Simonsen - Albert Ates - Arsen Storm
Hector Lux - Henry Soares

Indskiftere: Thor Jensen, Johannes Mortensen, Niklas Kellberg

Kampfakta:
1-0: Henry Soares - assist Hussein Ejo
1-1: Sønderjyske
2-1: Hussein Ejo - assist Thor Jensen