Randers FC henter Sebastian Gottlieb

02.10.2026 09:23

Randers FC har hentet Sebastian Gottlieb fra AB, og den 16-årige midtbanespiller bliver nu en del af Randers FC's akademi.

Sebastian Gottlieb er fra årgang 2010 og kommer til Randers FC fra AB. Herfra tager han nu næste skridt i sin fodboldudvikling, hvor han bliver en del af akademiet. 

Head of Coaching på Randers FC Akademiet, Rasmus Gissel, glæder sig over tilgangen af den unge midtbanespiller. 

– Sebastian er på mange måder en klassisk Randers FC-spiller. Han er hårdtarbejdende og leverer altid en stærk fysisk indsats, som både løfter og inspirerer hans holdkammerater. Han er en høj og duelstærk central midtbanespiller, som ikke er bange for at gå ind i duellerne og bruge sin fysik. Det er nogle kvaliteter, vi sætter stor pris på, og vi glæder os til at følge Sebastian og hans videre udvikling her i Randers FC, fortæller Head of Coaching på Randers FC Akademiet, Rasmus Gissel. 

Sebastian Gottlieb skal bo på Randers Sports College og skal ved siden af fodbolden gå på HHX hos Tradium. 

Velkommen til Randers, Sebastian!