Landsholdsoverblik: Disse spillere skal i aktion

10.11.2026 07:43

Efterårets anden og sidste landskampspause venter, hvor flere af vores spillere skal i aktion for deres respektive landshold.

Få overblikket over, hvilke Randers FC-spillere der skal repræsentere deres land, herunder. 

Warren Caddy med det madagaskiske A-landshold

Warren Caddy er udtaget til Madagaskars A-landshold, som står foran to kampe i kvalifikationen til AFCON 2027. Madagaskar møder Guinea-Bissau over to kampe. 12. november kl. 17.00: Madagaskar – Guinea-Bissau 17. november kl. 17.00: Guinea-Bissau – Madagaskar Warren Caddy præsenteres i samarbejde med Randers Gulvservice.

Ousseynou Fall Seck med det senegalesiske U23-landshold

Ousseynou Fall Seck er udtaget til det senegalesiske U23-landshold, som står foran to kvalifikationskampe til U23 Africa Cup of Nations. 11. november kl. 17.00: Sydsudan – Senegal 17. november kl. 17.00: Senegal – Sydsudan

Nikolai Hopland med det norske U21-landshold

Nikolai Hopland er udtaget til det norske U21-landshold, hvor der venter en testkamp mod det polske U21-landshold. 13. november kl. 17.30: Norge U21 - Polen U21. Nikolai Hopland præsenteres i samarbejde med PE-Multiservice.

Mike Themsen og Laurits Pedersen med det danske U20-landshold

Mike Themsen og Laurits Raun Pedersen er blevet udtaget til det danske U20-landshold, hvor der venter to testkampe i Paris mod Frankrig. Kampene spilles på følgende tidspunkter: Torsdag d. 12. november kl. 17.00. Torsdag d. 15. november kl. 14.00. Mike Themsen præsenteres i samarbejde med Kulo Partnere ApS. Laurits Raun Pedersen præsenteres i samarbejde med Murermester Jens Ole Pedersen.

Hector Lux med det danske U18-landshold

Hector Lux er blevet udtaget til det danske U18-landshold, hvor der venter FIFA U17 VM i Qatar, hvor det skal dyste imod 47 andre lande fra hele verden om den prestigefyldte titel som verdensmestre. Modstandere i gruppen er Mozambique, Australien og Argentina Kampene spilles på følgende tidspunkter: 19. november kl. 16.00: Danmark - Mozambique 22. november kl. 13.30: Danmark - Australien 25. november kl. 16.30: Danmark - Argentina Hector Lux præsenteres i samarbejde med Kørelærer K. Jepsen.

Nóa Klein Joensen med det færøske U19-landshold

Nóa Klein Joensen er udtaget til Færøernes U19-landshold, som står foran tre kampe i EM-kvalifikationen. Færøerne rejser til Serbien, hvor de møder Serbien, Montenegro og Aserbajdsjan. 11. november: Serbien – Færøerne 14. november: Montenegro – Færøerne 17. november: Aserbajdsjan – Færøerne