
Thomas fra MGP kigger forbi Cepheus Park!
25.09.2025 07:35
Søndag d. 5. oktober holder vi Klubfællesskabsdag for alle vores moder- og samarbejdsklubber!
Vi glæder os til at se en masse børn på stadion, og sammen med kampsponsor Beierholm har vi stablet en række fede aktiviteter på benene. Blandt andet får vi besøg af Thomas fra MGP, som både kigger forbi Thor Fanzonen og giver et nummer på banen inden kampstart – sammen med alle børnene!
Thomas, der står bag megahittet "Jeg er en Gamer", besøger Thor Fanzonen kl. 12.10, hvor der er mulighed for autografer og selfies.
Inden kick-off vil han desuden være at finde på banen sammen med alle børnene til deres hyldestrunde, hvor han optræder med "Jeg er en Gamer"!
Vi glæder os til at byde Thomas fra MGP velkommen på Cepheus Park Randers søndag den 5. oktober – og ikke mindst til at se alle børnene fra vores moder- og samarbejdsklubber 🩵