Dammers før Sønderjyske-møde: Vi går efter sejren

Martin Albrechtsen — 11.09.2025 12:19

Dammers sætter ord på, hvad Randers FC har brugt landskampspausen til, sine holdkammeraters internationale succes, de nye ansigter i truppen samt fredagens kamp mod Sønderjyske

Anfører Wessel Dammers glæder sig til fredagens udekamp mod Sønderjyske Fodbold, hvor han håber, at Randers FC kan få vendt den dårlige stime og komme tilbage på sejrs-sporet. 

- Jeg ser meget frem til kampen. Vi kommer fra en dårlig stime, og det vil vi gerne have vendt hurtigst muligt. Vi har haft nogle gode træningsdage den seneste uge med god energi og en positiv stemning. Forhåbentlig kan vi jagte en sejr i morgen, fortæller Wessel Dammers og fortsætter;

- Vi kender vores styrker, og vi ved også, hvad vi kan forbedre baseret på de seneste kampe, vi har spillet. Vi går efter sejren. Det er dét, vi har brug for i morgen, udtaler Dammers.

Se hele interviewet med vores anfører i videoen længere nede i denne artikel.

Der er kampstart mod Sønderjyske Fodbold fredag aften kl. 19.00 på Sydbank Park i Haderslev.

Wessel Dammers præsenteres i samarbejde med Vækst+