Randers FC henter Cyril Edudzi

28.10.2025 10:00

Det 19-årige offensivtalent Cyril Edudzi skifter til klubben på en 4-årig aftale

Når holdet vender tilbage fra vinterpausen, bliver det med endnu en forstærkning til offensiven. Randers FC har nemlig sikret sig det 19-årige ghanesiske offensivtalent Cyril Edudzi, der har underskrevet en 4-årig aftale med klubben.

Han kommer til Randers FC fra den georgiske klub FC Dila Gori, som for nylig vandt den georgiske Super Cup.

- Cyril er en ung og spændende spiller der har en god fart og timing i sine dybe løb. Et offensivt kort med x-faktor, som allerede har gennemgået en flot udvikling. Fart og acceleration er nogle af hans spidskompetencer. Han er en spiller, der skal byde sig til på kanten og være med til at skabe en sund konkurrence blandt de offensive spillere, som skal sørge for at skabe chancer og score mål, udtaler fodbolddirektør Søren Pedersen.

Cyril Edudzi tiltræder resten af truppen, når der er opstart efter vinterpausen.

Fakta:
Navn: Cyril Edudzi
Foretrukne fod: Højre
Position: Kantspiller
Fødselsdato: 15. januar 2006 (19 år)
Tidligere klubber: FC Dila Gori