
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kampen i tal: Viborg FF - Randers FC
02.11.2025 17:59
Det var et festfyrværkeri af en kamp på Energi Viborg Arena til eftermiddag. Læs referat, kampfakta og se højdepunkterne nederst i artiklen
Kampreferat: Viborg FF - Randers FC
Randers FC er tæt på at komme foran allerede efter fire minutter. Wessel Dammers header mod det lange hjørne efter et hjørnespark, men bolden rammer uheldigt John Björkengren, og målet annulleres for offside.
Kort efter – efter otte minutter – bringer Viborg sig foran ved den unge Thomas Jørgensen.
Efter 13 minutter udligner Randers. Elies driver bolden ind i banen og afslutter. Skuddet bliver blokeret, men Mohamed Touré opsnapper bolden og scorer sikkert til 1-1.
Glæden varer dog kort. Viborg scorer igen blot få minutter senere, og stillingen er 2-1 efter et kvarters spil.
Lige inden pausen slår Randers tilbage. Mike Themsen afslutter fra distancen, og Touré får hovedet på bolden og sender den forbi Lucas Lund til 2-2. Kort efter får Freriks en friløber, men Paul Izzo redder flot med en fantastisk fodparade.
Pausestilling: 2-2.
I anden halvleg dominerer Randers FC. Oliver Olsen header forbi mål på en stor chance efter et indlæg fra John Björkengren. Presset fortsætter, og efter 70 minutter sidder Randers tungt på kampen.
Wessel Dammers forsøger sig med et langskud, som tordner mod målhjørnet, men Lund får fingerspidserne på, og bolden rammer trekantsammenføjningen – tættere kommer man næsten ikke.
Randers presser uafbrudt i over en halv time, men mangler den afgørende scoring. I stedet scorer Viborg til 3-2 i overtiden, lige inden dommeren fløjter af.
Et hårdt slag i sidste sekund efter en ellers god 2. halvleg, og det må siges, at være stolpe ud i øjeblikket.
Slutresultat: Viborg FF 3 - 2 Randers FC
➡️Udskiftninger:
64' A. Rømer > L. Pedersen
64' A. Al Hamawi > O. Seck
76' M. Themsen > N. Campbell
76' E. Mahmoud > F. Lauenborg
87' M. Touré > S. Hansen
1️⃣1️⃣ Startopstilling og bænk
Paul Izzo - Oliver Olsen - Daniel Høegh - Wessel Dammers - Nikolas Dyhr - John Björkengren - André Rømer - Mike Themsen - Elies Mahmoud - Amin Al-Hamawi - Mohamed Touré
Jannich Storch - Lucas Lissens - Sabil Hansen - Max Albæk - Laurits Raun Pedersen - Frederik Lauenborg - Ousseynou Fall Seck - Norman Campbell - Musa Touré