Værd at vide før sæsonens sidste hjemmekamp!

18.05.2025 09:50

Vi glæder os til at se et fyldt Cepheus Park Randers nu på søndag, når drengene kæmper alt hvad de har for bronzemedaljer og europæisk deltagelse!

Billetter
Der venter en kronjysk folkefest på Cepheus Park Randers i aften. Vi har valgt ikke at give gæsterne et udvidet udebaneafsnit, da vi gerne vil have så mange lyseblå fans som muligt på lægterne – og der er nu under 500 billetter tilbage til aftenens brag.

Der er fortsat restriktioner på billetsalget, og det vil der være indtil andet meldes ud. Møder du restriktioner når du prøver at købe billet? Så er det muligvis fordi, at du ikke har købt billet til en hjemmekamp i foråret, og/eller ikke har en billetprofil på rfc.eventii.dk.

1. Hvis du er tidligere billetkøber, men ikke har en billetprofil på rfc.eventii.dk (vores billetportal fra 2025), skal du starte med at oprette en. Det gør du ved at gå ind på rfc.eventii.dk og trykke på Login > Opret Ny Bruger øverst i højre hjørne.

2. Når/hvis du har en billetprofil på rfc.eventii.dk, men ikke har købt billetter i dette forår og møder restriktionerne, så skal du sende en mail til [email protected] – så slår vi din "gamle" billetprofil op i vores tidligere system og vender efterfølgende tilbage til dig.

3. Når du er blevet godkendt til at købe billetter, kan du logge ind på din rfc.eventii.dk-profil og købe billetter på normal vis. 

Der vil også være mulighed for at købe billet til kampen i billetboden ved indgang C. Bemærk dog, at det – afhængigt af hvor billetterne bliver sat til salg – også kan være ved presseskuret ved indgang A. Vi melder mere ud om dette, når vi nærmer os.

OBS: Vi bliver mange i dag, så vi opfordrer alle, der har plads i de unummererede afsnit, til at komme i god tid og rykke sammen på tribunerne, så der ikke er tomme pladser mellem jer.

Parkering
Det er dejligt, at så mange vil tilbringe søndag aften i selskab med os på Cepheus Park, men det betyder også, at der bliver tryk på parkeringen. Her er et par forslag til, hvor man kan parkere til søndagens kamp:

- Den store parkeringsplads ved siden af stadion på Viborgvej.
- Skråparkering på Parkboulevarden (se skilte).
- Hvidemøllevej
- Vasen
- Vestervangsskolen (vi anbefaler at parkere her, altid godt med plads)
- Vesterboulevard (KUN i højre side op mod rundkørslen) OBS OBS. Du skal holde på vejen, du må IKKE holde over cykelsti eller græs.

Har du mulighed for at gå eller tage cyklen, vil det også være en god løsning.

Det sker i Thor fanzonen nu på søndag!

Kl. 16:00 - Thor fanzonen åbner Skarpe priser i baren på øl & sodavand fra 16.00-17.00 Kampsponsor Thor deler 100 liter gratis fadøl ud Panna og spark i Faxe Kondi dåse Mulighed for køb af saftige burgere, wraps og milkshakes fra Highway 51 Merchandise salg i Randers FC Shoppen - Find den nye hjemmebanetrøje! Kl. 16:30 - Spillerbesøg Tammer Bany og to nuværende Randers FC-spillere kigger forbi til interview med Bo Ørris, autografskrivning og selfies. Kl. 18:00 - Kampstart Randers FC – FC København Kl. 18:45 - Pause – Thor fanzonen er åben Mulighed for køb af merchandise og mad fra Highway51.

Ny hjemmebanetrøje i Randers FC-Shoppen

Torsdag kl. 16.00 lancerede vi vores nye hjemmebanetrøje. Trøjen får debut søndag, når drengene løber på banen til sæsonens sidste hjemmekamp – iført netop den nye trøje. Trøjen emmer af historie og Randers-DNA, og vi glæder os til stolt at vise den frem rundt omkring i det danske fodboldland. Fra kl. 16.00, når Randers FC Shoppen ved Cepheus Park åbner, har du mulighed for at få fingrene i den nye trøje. Derudover kan trøjen købes fra mandag den 19. maj kl. 10.00 hos Intersport i Randers City og Randers Storcenter – samt online via Randers FC Shoppen fra samme tidspunkt.

Læs mere om historien bag trøjen her!