Truppen til sæsonens sidste hjemmekamp

18.05.2025 08:55

Med blot to kampe tilbage af Mesterskabsspillet indtager vi tredjepladsen i 3F Superligaen – á point med Brøndby IF (48 point hver) – og med to point ned til FC Nordsjælland på femtepladsen. 

Der venter en kronjysk folkefest på Cepheus Park Randers i aften. Vi har valgt ikke at give gæsterne et udvidet udebaneafsnit, da vi gerne vil have så mange lyseblå fans som muligt på lægterne – og der er nu under 500 billetter tilbage til aftenens brag.

Har du endnu ikke fået fat i en billet, er der stadig pladser ledige på Mascot-tribunen. Bemærk, der er stadig restriktioner på billetsalget. Møder du dem, når du forsøger at købe billet, skal du først oprette en profil på rfc.eventii.dk og derefter sende en mail til [email protected] – så godkender vi dig til billetkøb.

Der vil også være mulighed for at købe billet til kampen i billetboden ved indgang C. Bemærk dog, at det – afhængigt af hvor billetterne bliver sat til salg – også kan være ved presseskuret ved indgang A. Vi melder mere ud om dette, når vi nærmer os.

Cheftræner Rasmus Bertelsen og resten af trænerteamet har udtaget følgende trup til opgøret mod FC København:

1. Paul Izzo
3. Daniel Høegh
4. Wessel Dammers
6. John Björkengren
7. Mohamed Touré 
9. Simen Bolkan Nordli
10. Norman Campbell
11. Elies Mahmoud
14. Frederik Lauenborg
15. Björn Kopplin 
16. Laurits Raun Pedersen
17. Mathias Greve
18. Noah Shamoun 
24. Sabil Hansen 
25. Oskar Snorre
26. Florian Danho
27. Oliver Olsen
28. André Rømer 
30. Mike Themsen
44. Nikolas Dyhr
90. Stephen Odey

Der er kampstart mod FC København i aften kl. 18.00 på Cepheus Park Randers.

Hvis du ikke har mulighed for at komme på stadion, kan kampen ses på TV3+ og Viaplay, lyttes til på DR P4 og Radio Alfa, eller følges via Amtsavisens liveblog.

Er du sæsonkortholder og forhindret i at deltage, så husk at frigive din plads til en anden fan – på den måde sikrer vi den bedst mulige stemning på Cepheus Park Randers.

Vi ses på Cepheus Park Randers.

For stemningen. For oplevelsen. For fællesskabet.