
Det sker i Thor Fanzonen på søndag inden sæsonens sidste kamp!
22.05.2025 06:49
Sæsonens sidste kamp venter i Herning nu på søndag – og sikke en afslutning, vi går i møde! Der er både medaljer og europæisk deltagelse på spil, så vi har brug for al den opbakning, vi kan få på lægterne på MCH Arena.
Den 4. april brød vi endelig det ulvekompleks, der har hængt over os siden 2012 – så hvorfor ikke tage endnu en sejr over ulvene nu på søndag?
Før kampen inviterer vi til ægte kronjysk folkefest i Thor Fanzonen – allerede fra kl. 12.00 varmer vi op sammen, før turen går mod Heden!
Thor Fanzonen er åben for alle – både jer, der tager med til Herning, og jer, der bliver hjemme. Men vi vil selvfølgelig allerhelst se jer alle på lægterne på MCH Arena og mærke støtten fra hver eneste stemme.
Thor Fanzonen åbner kl. 12.00 med:
-
Gratis bajere
-
Musik og god stemning
-
Gode priser på sodavand og stadionplatte
-
Merchandise-salg i Randers FC Shoppen – find den nye hjemmebanetrøje!
-
McAnders kigger forbi til highfives og kram
Kl. 12.30: Interview med fodbolddirektør Søren Pedersen
Kl. 14.30: Afgang mod Herning for dem, der har købt busbillet
Vi håber, at en masse fans vil varme op til sæsonens sidste kamp sammen med os i Thor Fanzonen. Lad os skabe den perfekte stemning – og bakke drengene op i kampen om medaljer og europæisk fodbold!
De tre første busser er allerede udsolgt! På grund af den store efterspørgsel har vi åbnet for endnu en bus! Så ønsker du at komme med en af busserne, skal du ikke vente for længe. Læs mere om busturen her.
Kører I selv til Herning, så skynd jer at sikre jer billet til udebaneafsnittet på MCH Arena.
Da der er begrænset kapacitet i udebaneafsnittet, kan man ikke være sikker på, at der er billetter på dagen – så husk at sikre jer billet, hvis I kører selv. Du finder billetsalget på FCM’s billetside her.
𝗢𝗕𝗦! FC Midtjylland har midlertidigt suspenderet billetsalget i udebaneafsnittet til søndagens kamp.
Vi er i dialog med FC Midtjylland om, hvornår salget åbner igen. Billetsalget er suspenderet for at sikre, at det kun er Randers FC-fans, der køber billetter til udebaneafsnittet. Vi melder ud, når vi ved mere.
Kom så, alle mand til Herning!