
Foto: Ungdomslandsholdene
Se målene: Themsen med to mål og assist ved U19 EM-slutrunde
Martin Albrechtsen — 17.06.2025 09:55
Se Mike Themsens mål og assist for Danmark i sejren over Montenegro ved U19 EM
Vores 19-årige offensive talent, Mike Themsen, scorede to gange og assisterede, da det danske U19-landshold i går besejrede Montenegro med 5-0 ved EM for U19.
Se de flotte mål i højdepunkterne længere nede i artiklen.
De danske U19-drenge fik dermed en flot sejr ved sommerens EM-slutrunde i Rumænien efter at have tabt knebent 1-0 til Spanien i den første gruppekamp.
På torsdag kan U19-landsholdet, med både Laurits Pedersen og Mike Themsen fra Randers FC på holdet, kvalificere sig til semifinalen ved EM, når de møder Rumænien i sidste gruppekamp.
Du kan se kampen direkte på Sport Live fra kl. 19.00.
I skrivende stund ligger Danmark på andenpladsen i gruppen á point med Rumænien med hver 3 point. Spanien indtager førstepladsen med 6 point.
Mike Themsen præsenteres i samarbejde med Kulo & Partnere Aps
Laurits Pedersen præsenteres i samarbejde med Murermester Jens Ole Pedersen