
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Randers FC-fansene kårer Simen Nordli til Sæsonens Spiller
Martin Albrechtsen — 23.06.2025 12:57
Simen Bolkan Nordli, der blev kåret til Årets Spiller i 3F Superliga, er nu også blevet kåret til Sæsonens Spiller i Randers FC af fansene
Randers FC leverede en historisk god sæson i 2024/2025, hvor vi opnåede en flot fjerdeplads i Superligaen med rekordmange mål til følge.
Og mange af de mål var 25-årige Simen Bolkan Nordli involveret i. Faktisk stod vores norske offensivprofil, med 14 mål og 13 assists, bag flest mål af alle i 3F Superligaen.
Flertallet af Randers FC-fansene har peget på Nordli som Sæsonens Spiller i Randers FC, hvor også Wessel Dammers, Mathias Greve og Paul Izzo var nomineret. Disse fire spillere var nomineret på baggrund af, at de modtog flest stemmer i 'kampens spiller'-afstemningerne set over hele sæsonen.
Når vi lægger tallene sammen fra afstemningerne på Randers FC's Facebook og Instagram konti, har hele 63,6% af fansene peget på vores norske topscorer fra den forgange sæson som Sæsonens Spiller i Randers FC.
Afstemning om Sæsonens Spiller i Randers FC:
1. Simen Bolkan Nordli (63,6% af stemmerne)
2. Wessel Dammers (15,5% af stemmerne)
3. Mathias Greve (15,3% af stemmerne)
4. Paul Izzo (5,6% af stemmerne)
Gratulerer så mye, Simen!
Wessel Dammers præsenteres i samarbejde med Vækst+
Mathias Greve præsenteres i samarbejde med Gardin Lis
Paul Izzo præsenteres i samarbejde med Scanditek IT Solutions
