Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nederlag i Europa playoff-kampen

01.06.2025 19:25

Det ender med et 1-3 nederlag til Silkeborg i Europa playoff-kampen, og dermed, er det en skuffende fornemmelse man står med efter en ellers meget flot sæson

Kampreferat: Europa Playoff på Ceres Park, Vejlby

Kampen er fløjtet i gang, og det er Silkeborg, der lægger bedst fra land. Allerede i kampens indledning sender Gammelby bolden skråt tilbage i feltet, hvor Klynge afslutter. Skuddet bliver dog blokeret til hjørnespark.

Efter et flot opspil bringer Pelle Mattsson Silkeborg foran med 0-1.

Kort efter er Mohamed Touré tæt på at udligne, da han får en tilfældig bold i fødderne i feltet. Afslutningen bliver dog blokeret i sidste øjeblik – en stor mulighed. Touré får endnu en chance kort tid efter, men hans skud fra tæt hold sidder for centralt og reddes af Silkeborgs keeper.

I det efterfølgende angreb udbygger Silkeborg føringen, da McCowatt driver bolden frem og scorer til 0-2 uden chance for Paul Izzo.

Izzo leverer derefter to stærke redninger – først på en stor mulighed fra McCowatt og derefter på et farligt hjørnespark.

Randers FC reducerer til 1-2 efter et flot opspil, hvor Elies Mahmoud sikkert sender bolden i mål. Trods en svag halvleg er Randers kun bagud med ét mål ved pausen.

Efter pausen åbner Randers FC bedst. Simen Nordli forsøger sig med en afslutning fra kanten af feltet efter oplæg fra Touré, men bolden går over mål. Randers dominerer de første ti minutter af anden halvleg.

Midt i en god Randers FC-periode scorer Silkeborg til 1-3, hvilket punkterer hjemmeholdets momentum.

Mod slutningen redder Paul Izzo et straffespark, og det slutter med en 1-3 sejr til Silkeborg.

Kampfakta:
8. Pelle Mattsson (0-1)
26. Callum McCowatt (0-2)
39. Elies Mahmoud (1-2)
71. Jeppe Andersen (1-3)

Gule kort: Björkengren, Busch, Østrøm, Greve

Udskiftninger:
74. Mohamed Touré > Mike Themsen
74. André Rømer > Hakim Sulemana
85. Simen Bolkan Nordli > Norman Campbell
85. Elies Mahmoud > Stephen Odey
88. John Björkengren > Frederik Lauenborg

Startopstillingen:
Paul Izzo, Oliver Olsen, Daniel Høegh, Wessel Dammers, Nikolas Dyhr, John Björkengren, André Rømer, Mathias Greve, Simen Bolkan Nordli, Elies Mahmoud, Mohamed Touré

Bænken:
Oskar Snorre, Oliver Jones, Sabil Hansen, Björn Kopplin, Frederik Lauenborg, Laurits Raun Pedersen, Mike Themsen, Norman Campbell, Hakim Sulemana, Stephen Odey