
Vær 100% bag holdet i den kommende sæson og modtag en eksklusiv T-shirt ved sæsonafslutning
27.06.2025 10:02
Som sæsonkortholder i den kommende sæson kan du med 100% udnyttelsesgrad se frem til at modtage en helt eksklusiv T-shirt ved sæsonafslutning
Som I jo nok har bemærket, så lancerede vi i sidste sæson et nyt koncept kaldet: "100% bag holdet". Konceptet gik ud på, at der til hver hjemmekamp blev trukket lod blandt de sæsonkortholdere med 100% udnyttelsesgrad. Den heldige vinder kunne se frem til en eksklusiv oplevelse, hvor man i forbindelse med en hjemmekamp på Cepheus Park fik adgang til spillertunnel, mulighed for at hilse på spillere og trænere. Ved kampens begyndelse blev man placeret bag træner- og spillerbænk, hvor man kunne opleve kampen og dets taktiske spil fra tætteste hold.
Med en historisk høj udnyttelsesgrad blandt sæsonkortholdere i seneste sæson, vil vi gerne belønne ALLE der ved næste sæsonens udløb har 100% udnyttelsesgrad på deres sæsonkort. Hvis du ved udgangen af Superliga sæsonen 2025/26 har 100% udnyttelsesgrad på dit sæsonkort, kan du se frem til en helt eksklusiv T-shirt, der IKKE kan købes eller erhverves andre steder. Det er med andre ord noget helt unikt, som man ellers ikke kan få fingrene i.
Kriterier for at modtage den eksklusive "100% bag holdet" T-shirt:
Dit sæsonkort skal være i brug til alle hjemmekampe enten ved:
1. Dit kort bliver scannet ved indgangen.
2. Frigiv din plads til de kampe du ikke selv kan deltage i.
Ved ovenstående muligheder, kan man sikre, at man ved sæsonens udgang har en udnyttelsesgrad på 100% på sit sæsonkort.
Dit sæsonkort SKAL være aktivt ved sæsonafslutning - ligesom at det skal være købt, inden forårssæsonen 2026 bliver sparket i gang.
Foruden det nye initiativ for vores sæsonkortholdere med maksimal udnyttelsesgrad der kan se frem til en eksklusiv T-shirt, vil vores tidligere koncept med lodtrækning blandt alle med 100% udnyttelse selvfølgelig fortsætte i den kommende sæson af 3F Superligaen.
Du kan læse om de øvrige fordele ved at være sæsonkortholder her.