Randers FC henter Elies Mahmoud

03.02.2025 19:59

Den lynhurtige 23-årige franskmand kommer til Randers FC på en 4,5-årig aftale

Den unge kantspiller kommer til Randers FC fra Stade-Lausanne fra den schweiziske næstbedste række. 

- Det er en teknisk dygtig spiller med et godt venstreben. Han er god til at være bindeled i opspillet og gøre sine medspillere bedre. Det er en spiller der kommer i kampform. Han har mange førsteholdskampe for Stade-Lausanne og spiller stort set fuld tid hver gang. Vi glæder os til at få ham med på træningsbanen, og få ham integreret i truppen, udtaler sportsdirektør Søren Pedersen. 

Elies Mahmoud der er fransk-algerier fik sin debut for den franske Ligue 2 klub, Le Havre den 19. januar 2021 i en alder af 19 år, og sidenhen har han repræsenteret den franske klub 54 gange. Elies skiftede i sommeren 2023 fra Le Havre til Stade-Lausanne i den på det tidspunkt bedste schweiziske række. Han har 52 optrædener for Stade-Lausanne fordelt og har leveret 9 mål og 9 assists. 

Vi har taget en snak med Elies omkring hans skifte til Randers FC, og hovedpersonen selv ser utrolig meget frem til at komme i gang.

- Jeg er meget glad for at skifte til Randers. Jeg har store ambitioner og mål om at vi skal slutte højt i tabellen og jagte europæisk deltagelse, og det håber jeg at jeg bidrage til. Jeg er ivrig efter at komme i gang og få min debut, og ikke mindst at møde mine holdkammerater, staben og fansene, fortæller en spændt Elies. 

Fakta
Elies Mahmoud
Født: 10. februar 2001 (23 år)
Højde: 171 cm
Position: Kantspiller
Foretrukne ben: Venstre
Tidligere klubber: Châteauroux, Le Havre, Stade-Lausanne