Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bertelsen efter 0-0 mod Brøndby: Vi udligner hinanden

25.04.2025 20:43

Rasmus Bertelsen kalder aftenens kamp en lidt besynderlig affære med meget lidt action i begge felter

Efter kampen tog vi en snak med cheftræner Rasmus Bertelsen, der ikke lagde skjul på, at det var en meget låst kamp i dag i forhold til mandagens målrige opgør på Brøndby Stadion.

- Hvis jeg skal se på det med Randers-briller, og det skal jeg jo, så spiller vi jo en noget nær perfekt kamp defensivt og holder dem stort set væk med få justeringer vi laver, og en stor arbejdsindsats af vores gutter.

- Vi mangler lige den sidste kvalitet rundt om feltet. Brøndby er også rigtig gode til at forsvare sig, men der mangler lige det sidste, til at vi får hul på bylden. 

- Nu har vi de to indbyrdes kandidater til 4. pladsen i de næste to kampe, og så må vi se om vi kan lave en 4-6 point der og lave en god slutspurt, så vi for alvor kan blande os i det til sidst, afslutter Rasmus Bertelsen. 

Se hele interviewet med cheftræneren nederst i artiklen. 

Rasmus Bertelsen bliver præsenteret af Berry Superfos

Næste gang du kan se Bertelsen og holdet i aktion er på næste fredag hvor vi tager i mod FC Nordsjælland i en direkte kampe om fjerdepladsen! Find din plads allerede nu på rfc.eventii.dk