Faninformation til rivalopgøret i Aarhus

26.09.2024 13:43

Så er det tid til lokalbrag, når vi lørdag tager turen til Aarhus for at brage sammen med gymnasterne i 10. runde af 3F Superligaen. Vi har samlet alle nødvendige faninformationer til dig, der tager turen til Aarhus for at støtte de lyseblå!

Vi fik ikke den start, vi havde håbet på i denne tokampsuge, men vi må op på hesten igen, når vi lørdag eftermiddag krydser klinger med ærkerivalen AGF. Vi håber på en massiv lyseblå opbakning på lægterne, når vi skal bekæmpe gymnasterne og hente 3 point til kontoen.

Kampen fløjtes i gang kl. 16.00 og dørene til udebaneafsnittet åbner 75 minutter inden kick-off. 

Billetter

Du kan købe billetter til udebaneafsnittet på billet.agf.dk

Det er desuden muligt at købe billetter fra billethuset ved AGF Fanshop, såfremt der ikke er udsolgt. Vi anbefaler at du køber din billet online, da billetter købt i billethuset tillægges et gebyr på 40 kr. pr. billet.

Du kan vælge at printe din billet hjemmefra i A4-format eller have billet klar på din smartphone.

Transport

Du kan tage toget fra Randers Station til Aarhus Hovedbanegård og fortsætte videre til Ceres Park med bus 11 fra Park Allé/Banegårdspladsen. Alternativt kan du gå til Ceres Park fra Aarhus Hovedbanegård på 30 minutter. 

Parkering

Kommer du i bil, skal du være opmærksom på, at det kun er tilladt at parkere på de afmærkede P-pladser ved Ceres Park samt på Kongevejen, hvor der er skråparkering, og ved Jysk Væddeløbsbane. På de øvrige veje omkring Ceres Park gælder der en standsningsforbudszone for både vejbane og rabat, hvorfor parkering her kan udløse en P-bøde. Vi opfordrer til, at du følger anvisningerne på skiltene i området. 

Mad og drikke på Ceres Park

-0,5 L. fadøl for 57,-
-0,75 L. fadøl for 78,-
-Sodavand: 32,-
-Kildevand: 26,-
-Stadionplatte: 57,-
-Fransk Hotdog: 32,-
-Fransk Hotdog Menu: Fransk Hotdog + Sodavand for 55,-

Der kan betales med MobilePay, kort og kontanter i boderne. 

Vi glæder os til at se jer på lægterne!

Hvis ikke du har mulighed for at tage turen til Aarhus, kan kampen ses på TV3 Sport , eller alternativt lyttes til på Amtsavisen.dk eller Radio Alfa.