Randers FC's fantom halvleg sikrer sejr i årets første kamp

Emil Madsen — 18.02.2024 17:35

Efter en dårlig første halvleg, blev der i den grad skruet op for tempoet i 2. halvleg da Randers FC mandskabet sejrede med 3-1 på udebane mod Hvidovre

Kampfakta:
Randers FC skulle stå for kampens første store chance, hvor Lasso Coulibaly efter små 2 minutters spil kommer igennem på højre side. Her sender han bolden fladt ind i boksen mod Fuseini og Odey, der lige ved og næsten når frem til den. Randers FC holder fortsat initiativet og får tildelt kampens første hjørnespark efter små 5 minutter. Efter 10 minutter kommer Hvidovre igennem til deres første chance, hvor de fra feltet får sendt en afslutning akkurat forbi Carlgrens højre målstolpe. Efter det første kvarter er Hvidovre mest på bolden, og de skulle også tildeles kampens største chance, hvor de efter en dødbold i højre side, kommer højest på indlægget og får den headet lige forbi stolpen. Efter 25 minutters spil begår Stephen Odey straffespark efter et hjørnespar, hvor returbolden rammer hans arm. Lirim Qamili bringer Hvidovre på 1-0 på det netop tildelte straffespark, hvor han udplacerer en chanceløs Patrik Carlgren. Efter føringsmålet er der stilstand i kampen, og Randers FC spiser sig stille og roligt ind, hvor der blandt andet er et par gode forsøg efter hjørnespark der ikke ender med det helt store udbytte. Randers FC mandskabet går til pause bagud med 1-0, og får desværre aldrig rigtigt fundet fodfæste i første halvleg.

Andet kan man sige i 2. halvleg, hvor Randers kommer blæsende ud fra start. 5 minutter skulle der gå, før Fuseini kommer igennem og med en frispilning til Lasso sparker han den i kassen til 1-1. Blot 7 sekunder efter Hvidovre mandskabet giver bolden op opsnapper lynhurtige Fuseini en tilbagelækning, og med sin koldblodighed sparker han den i mål til 1-2! Og så var kampen ligesom vendt på hovedet. 

Det er et helt andet mandskab der er kommet ud til 2. halvleg. Randers FC kombinerer sig igennem Hvidovre forsvaret, og bolden bliver skubbet ud til Simen Nordli, som med et flot skud banker den op i nettaget, og så står der pludseligt 1-3. Efter de tre hurtige scoringer, går kampen i stå, selvom Randers FC stadig er holdet, som er mest på bolden. Tammer Bany bliver indskiftet til sin Superliga debut efter lidt over 70. minutter spillet, og viser straks glimt på hans kvalitet på bolden. Med et par snævre driblinger kommer han gennem forsvaret, hvorefter bolden lander hos Simen, der lobber bolden over Kappenberger, men den har ikke den nødvendige præcision og går derfor forbi mål. Hvidovre får sin chance for at reducere i opgøret med cirka 10 minutter igen, men en parat Carlgren afværger forsøget. 

Hele 3 spillere fik debut for Randers FC i dagens opgør; Oliver Zandén og Mohammed Fuseini startede begge inde i udekampen mod Hvidovre. Tammer Bany, som også fik debut i dagens kamp blev indskiftet i det 73. minut. 

Vi har taget en snak med cheftræner Bertelsen i kølvandet på søndagens sejr i Hvidovre.

- Første halvleg skuffer os utrolig meget på mange parametre. Dog er det dejligt at se, at vi i 2. halvleg kan lægge det bag os og skifte til et helt andet gear. Der kommer jo en lille gave fra Hvidovre, men i den situation gælder det jo også om at være kynisk, og så at udnytte chancen, siger Rasmus Bertelsen og fortsætter; 

- Der var noget kølighed i den måde vi kombinerer os frem til det første mål på. Og så synes jeg også at Björkengren viser et flot overblik ved vores 3. mål, hvor han på trods af en okay position, spiller Simen fri, som han ved nok er lidt mere målfarlig. Og fra den distance, der plejer Simen at være rigtig skarp, og det var han så her. 

Derudover beder vi cheftræneren om at sætte lidt ord på nogle af debutanternes indsats. 

- Oliver Zandén leverer en flot indsats i dag. Han har et virkelig højt bundniveau, og han kan godt lide at gå til den. Fuseini ender jo med at blive utrolig afgørende i dag. Han har en fart, som kan true de fleste mandskaber, og han kreerer en del chancer, som vi i de afgørende momenter i dag er gode til at konvertere. 

- Derudover synes jeg der skal lyde et kæmpe tak, for den opbakning vi har på tribunen i dag, på trods af de vejrmæssige forhold, som var derude, afslutter cheftræner Bertelsen. 

Startopstilling: Patrik Carlgren, Mikkel Kallesøe(86. Björn Kopplin), Daniel Høegh, Hugo Andersson, Oliver Zandén, Lasso Coulibaly, John Björkengren, Mads Enggård(86. Mads Albæk), Simen B. Nordli(90. Sabil Hansen), Stephen Odey(90. Jeppe Kudsk), Mohammed Fuseini (73. Tammer Bany)

Bænken: Oskar Snorre, Jeppe Kudsk, Björn Kopplin, Sabil Hansen, Mads Albæk, Mustapha Ubandoma, Ernest Agyiri, Muamer Brajanac, Tammer Bany

Kampfakta:
25. min - Lirim Qamili 1-0 straffespark
50. min - Lasso Coulibaly 1-1 (Fuseini)
51. min - Mohammed Fuseini 1-2
59. min - Simen B. Nordli 1-3 (Björkengren)

Gule kort: Mikkel Kallesøe (80. min)

Næste kamp er allerede på fredag, hvor vi hjemme på Cepheus Park Randers tager i mod Lyngby Boldklub, i en utrolig vigtig kamp, hvor vi helst skal tage 3 point mere. 

Køb din billet til opgøret her: https://billet.randersfc.dk