Patrik Carlgren efter 200 kampe: Jeg nyder at være i Randers

20.02.2024 13:34

Carlgren har rundet en flot milepæl

Den kronjyske målmand har nemlig spillet over 200 kampe for Randers FC, hvilket bliver markeret til fredagens hjemmekamp mod Lyngby Boldklub.

Vi har taget en snak med vores 32-årige svenske mur, efter han til søndagens kamp rundede sin kamp nr. 200 i Randers FC-trøjen.

Carlgren fik sin debut d. 16. juli 2018, da Brøndby IF gæstede Randers i 1. runde af 18/19 sæsonen af 3F Superligaen. Siden da har Carlgren været fast mand i målet for vores kronjyske klub.

I interviewet under artiklen fortæller Carlgren lidt om sin tid i klubben, de store oplevelser han har haft og, det fællesskab han har været en del af i snart 6 år.

Vi markerer Patriks flotte milepæl kort før kampstart til fredagens hjemmekamp mod Lyngby Boldklub, som fløjtes i gang kl. 19.00. Vi markerer desuden også, at Oliver Zandén, Mohammed Fuseini og Tammer Bany fik deres officielle Randers FC-debut i søndagens 3-1 sejr over Hvidovre.

Kom og vær med til at hylde vores drenge på fredag!

Køb din billet til fredagens hjemmekamp her: https://billet.randersfc.dk 

Patrik Carlgren er sponsoreret af Scanditek It Solutions. 

Se hele det lange interview med Patrik Carlgren herunder.