Faninformation til udekampen mod Vejle Boldklub

10.04.2024 11:57

Vi har samlet al nødvendig faninformation til dig, der tager turen til Vejle for at støtte de lyseblå

Søndag d. 14. april går turen til Nørreskoven, hvor vi møder Vejle Boldklub. Vi har samlet alt faninformation til de lyseblå fans, som tager turen derned.

Praktisk information
Kampen fløjtes i gang kl. 14.00. Dørene til stadion samt billetsalget på stadion åbner som udgangspunkt 1 time før kick-off. 

Udebaneafsnittet ligger ved Indgang C og man ankommer til udebaneafsnittet via Roms Hule. 

Parkering
Vejle Stadion ligger i Nørreskovens naturskønne omgivelser, og der er derfor begrænset med parkeringspladser. Som følge heraf anbefales brug af offentlig transport til og fra Vejle Stadion. Buslinje 3 og 8 går regelmæssigt fra Vejle Trafikcenter og stopper efter få stop ved Vejle Stadion. 

Bustur
Fanfraktionen, Nordtribunen, arrangerer bustur til Vejle. Du kan læse mere om turen på deres Facebook- eller Instagramside. 

Billetpriser: Voksen: 130 kr. Pensionist: 110 kr. Børn under 15 år: 90 kr. Billetter købes hos www.vb.eventii.dk Opgang C vælges ved køb af billetter til udebaneafsnittet på Vejle Stadion. Udeholdets fans skal benytte indgang C. Se oversigt af stadionanlægget på billedet til venstre.

Køb billet til kampen her