11-årige Alma: Det er noget. jeg aldrig vil glemme

Nicolaj Andersen — 26.01.2023 07:00

11-årige Alma fik en stor oplevelse, da Randers FC inviterede hende ind bag kulisserne med autografer og rundvisning.

Mandag morgen var Randers FC på besøg hos Kristrup Skole. Her havde Mikkel M. Pedersen og Hugo Andersson fornøjelsen af at stå for opvarmningen og efterfølgende være moralsk opbakning for 0. til 5. klasserne, der i en times tid løb penge ind til fordel for Danmarks Indsamling 2023.

Her mødte 11-årige Alma op i sin Randers FC-trøje, og hun skulle naturligvis have den signeret af de to Randers FC-spillere. Men... Der manglede jo noget. Den var jo langt fra fyldt ud med autografer.

Randers FC inviterede derfor Alma på besøg for at møde resten af spillerne og få fyldt trøjen ud med autografer. Her var Alma så heldig at møde sin yndlingsspiller Filip Bundgaard, og hun fik efterfølgende en rundvisning på stadion. En oplevelse hun sagde, at hun aldrig vil glemme. 

Vi siger mange tak for besøget til Alma og for opbakningen og håber at se hende (og mange andre Randers FC-fans) på Cepheus Park Randers, når vi sparker gang i forårssæsonen på hjemmebane søndag den 26. februar mod Lyngby. 

Du kan købe billet til den kamp (eller sæsonkortabonnement) her:
https://billet.randersfc.dk