Silkeborg IF venter i ottendedelsfinalen af Pokalen

Martin Albrechtsen — 21.10.2022 19:43

Her til aften var der lodtrækning til ottendedelsfinalerne i Pokalen, og her skal Randers FC op imod Silkeborg IF

I ottendedelsfinalen af pokalturneringen skal Randers FC hjemme på Cepheus Park Randers op imod Superligakonkurrenterne fra Silkeborg IF. Det er en kendsgerning efter aftenens lodtrækning.

Torsdag aften sikrede Randers FC sig videre avancement i Pokalen efter en 2-0 sejr i 3. runde ude mod Vendsyssel FF fra NordicBet Ligaen, og nu venter Silkeborg IF altså i ottendedelsfinalen af turneringen. 

Randers FC har hjemmebane mod Silkeborg IF i ottendedelsfinalen i Pokalen, og kampen spilles i perioden 8. til den 10. november. 

Ottendedelsfinalerne i Pokalen:

  • Aarhus Fremad (2. division) - Fremad Amager (NordicBet Liga) 
  • AGF - FC Nordsjælland
  • Vejle Boldklub (NordicBet Liga) - AC Horsens
  • Nykøbing FC (NordicBet Liga) - SønderjyskE (NordicBet Liga)
  • Viborg FF - FC Midtjylland
  • Middelfart Boldklub (3. division) - AaB
  • Thisted FC (2. division) - FC København
  • Randers FC - Silkeborg IF