Kom til fredagsbar i Fanzonen!

Martin Albrechtsen — 03.08.2022 08:52

Spark weekenden igang med fredagsbar i fanzonen og 3F Superligabold på Cepheus Park Randers.

Kom og lad op til fredagens hjemmekamp mod AC Horsens med hyggelig fredagsstemning og Happy Hour i fanzonen. 

Fredag åbner vi fanzonen kl. 16.00, som du finder ved indgang B.

Studiestarten er lige om hjørnet, og findes der en bedre måde at fejre dette på end at tage til fredagsbar på Cepheus Park, inden det går løs mod AC Horsens kl 18:00!

Der vil være Happy Hour i baren for alle med studiekort/sæsonkort fra kl. 16.00 - 17.00, hvor man kan købe 2 øl eller vand for 1's pris.

Derudover vil der igen være en masse sjove aktiviteter i fanzonen. Blandt andet Panna-bane, Smashball, Stigegolf og andre sjove aktiviteter!

Sportsdirektør Søren Pedersen kigger også forbi fanzonen og holder oplæg om fredagens kamp. McAnders vil også sprede glæde til børn og barnlige sjæle i fanzonen. 

Sideløbende med de forskellige aktiviteter vil vores fan t-shirt konkurrence løbe videre, hvor du har mulighed for indflydelse på produktionen af en unik Randers FC t-shirt, som vil blive produceret i et begrænset antal. Der kan hentes skabeloner og farveblyanter i fanzonen op til kampstart.

Der vil også være repræsentanter fra ”På Plænen" at finde i fanzonen, hvor der vil være salg af billetter til Randers Festuge. Se det komplette program for festugen ved at trykke her.

Program:
16:00-18:00 Fanzonen er åben for alle
16:00-18:00 "På Plænen" kommer forbi og sælger billetter til Randers Festuge
16:00-17:00 Happy Hour i baren for alle med et studiekort/sæsonkort
16:30-16:45 Sportsdirektør Søren Pedersen holder oplæg om dagens kamp
16:45-17:00 McAnders kigger forbi fanzonen
17:00 Portene til Cepheus Park åbnes
18:00 Fanzonen lukker og kampen mod AC Horsens sparkes i gang

Det er gratis at deltage i fanzonen.

Køb billetter til hjemmekampen mod AC Horsens her: https://billet.randersfc.dk

Priserne for de forskellige billetter kan ses her: https://randersfc.dk/kampdag/billetter-saesonkort/#priser

Efter kampen og forhåbentlig 3 point på Cepheus Park vil festen fortsætte på Rustik & Flamingo, som holder et brag af en genåbningsfest efter en større renovering af lokaler.