
Jan Christensen, Getty Images
Ny modstander til træningskampen den 25. januar
Kristian Fredslund — 18.01.2022 13:42
Skive IK med Alexander Fischer på holdet erstatter norske Raufoss som modstander i træningskampen den 25. januar.
Det bliver ikke til norsk modstand i træningsopstarten alligevel, da Lasse Berg Johnsens tidligere klub Raufoss ikke kommer til Randers tirsdag den 25. januar pga. corona-situationen i klubben.
Derfor har Randers FC i stedet samme dag arrangeret en kamp mod 1. divisionsholdet Skive IK med den tidligere Randers FC-legende Alexander Fischer på holdet, hvor han er spillende assistenttræner.
Kampen bliver spillet i Skive med kampstart kl. 13.00.
Bonusinfo:
Alexander Fischer spillede 230 kampe for Randers FC, hvilket er tredjeflest i klubben kun overgået af Mads Fenger og Johnny Thomsen. Han scorede 12 mål.