
Hjælp Fremtidens Unge i Randers Kommune til en god start på arbejdslivet
18.08.2026 13:40
Randers FC har siden 2019 drevet fritidsjobindsatsen Talents of Tomorrow, hvor vi hjælper unge i alderen 14-17 år, som har brug for ekstra støtte til at finde og fastholde deres første fritidsjob.
Vi søger lokale virksomheder, der vil:
- Tilbyde et fritidsjob – få timer kan gøre en stor forskel
- Give unge erfaring og succesoplevelser
- Være med til at styrke fremtidens arbejdsmarked
Så står du, eller nogen du kender, og mangler et par ihærdige hænder til at udføre et fritidsjob?
Vi hører meget gerne fra dig, og søger i første omgang blot kontakter mhp. at afsøge, om der er grobund for et gensidigt givtigt samarbejde.
Kontakt
Katrine Hauberg Petersen
Mail: [email protected]
Mobil: 48 80 98 98
Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil arbejde med – og jeg føler, at jeg har fundet min plads
Mød Almedin: Fra usikkerhed til uddannelsesmod
For den dengang 15-årige Almedin blev Talents of Tomorrow et vigtigt springbræt til job og uddannelse. Med et fritidsjob i Bilka blev skoletræthed afløst af motivation til at uddanne sig indenfor butik og handel - og fritidsjobbet til en elevplads for den studerende Almedin. "Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil arbejde med – og jeg føler, at jeg har fundet min plads”
