Cepheus Park Randers

Cepheus Park Randers ligger i naturskønne områder omkring Gudenåen, Doktorparken og Vestparken. Stadion ligger kun 1,5 kilometer fra motorvej E45, og der er kun 10 minutters gang fra og til Randers Station. Tre buslinier (læs herom senere) kører mellem stadion og byens centrum. Cepheus Park Randers har en smuk beliggenhed i udkanten af byens centrum.

KØRSELSVEJLEDNING VIA MOTORVEJ E45

Kommer du sydfra skal du tage frakørsel 40. Sving til højre ad Viborgvej ca. 1,5 km, hvorefter Cepheus Park Randers (Viborgvej 92, 8920 Randers NV) dukker op til din venstre hånd. Kommer du fra nord benytter du ligeledes frakørsel 40. Sving til venstre ad Viborgvej og fortsæt ca. 1,5 km. Kommer du fra centrum af Randers (Randersbro) skal du fortsætte ligeud ad Havnegade indtil denne bliver til Tørvebryggen. Fortsæt lige ud indtil Tørvebryggen bliver til Jernbanegade og Jernbanegade bliver til Viborgvej. Stadion ligger på højre side af Viborgvej – på den anden side af Arena Randers.

RUTEVEJLEDNING FRA BANEGÅRDEN

Kommer du med tog, skal du gå til venstre ad Jernbanegade og fortsæt ligeud ad Viborgvej, hvorefter Cepheus Park Randers ligger til din højre side efter cirka 10 minutters gang – lige på den anden side af Arena Randers.

KØRSELSVEJLEDNING FRA BUSTERMINALEN/CENTRUM

Fra Busterminalen på Rutebilstationen kører busruterne 3, 62, 73, 928X og 231  lige til Cepheus Park Randers. Stå af ved Sjællandsgade/Vester Boulevard-stoppestedet eller på Parkboulevarden/Viborgvej.

INDGANGE TIL CEPHEUS PARK RANDERS

Der er fire hovedindgange Cepheus Park Randers, hhv. A (Support-afsnittet), B, C og D (Udebaneafsnittet),

FORPLEJNING

I vores salgsboder kan du finde et godt udvalg til sulten og tørsten.

Vores mest populære er jo “Stadionplatten” – den store, lækre pølse med brød, som mange mener hører sig en fodboldkamp til. I Randers FC er vi heller ikke bange for at udmelde, at vi har en af de bedste pølser i 3F Superligaen!

Vi har i alt syv salgsboder på Cepheus Park Randers, hvoraf en er placeret i udebaneafsnittet. Det er næsten de samme varer, der går igen i alle boder.

Stadionplatte: 50,-
Ekstra brød: 5,-
Fransk hotdog: 30,-
Ekstra fransk hotdog-brød: 5,-
Sodavand (0,4 liter): 25,-
Kildevand: 25,-
Øl (0,5 liter) : 50,-
Kaffe: 25,-
Kakao: 25,-
Popcorn: 20,-
Chips: 20,-
Chokolade: 15,-
Pony Mix: 15,-
Heste Mix: 25,-
Bolsjer: 20,-

Voksenmenu (stadionplatte og øl): 90,-
Børnemenu (fransk Hotdog og vand): 50,-
5 x 0,5 l øl: 220,-

I ølhanerne er det Thor Pilsner og Thor Classic, der går igen i alle boder.

I boden ved Stemningsafsnittet på Lundemose Byg-tribunen kan man dog købe Blå Thor, som har et helt unikt omdømme i det randrusianske. Udover at være lidt stærkere end de normale Thor-øl, så er den fyldige, aromatiske og let bitre guldøl også internationalt hædret, da den er blevet bedømt med en guldmedalje i ølkonkurrence i Bruxelles.

Midt under Sparekassen Kronjylland-tribunen blev der i 2019 etableret en specialølbod, hvor der er et bredt udvalg til den, som gerne vil prøve noget andet end de mere end almindelige øl. Her kan man også købe Blå Thor, men herudover en række forskellige øl udvalgt i samarbejde med vores samarbejdspartner Royal Unibrew.

Du kan blandt andet købe sprøde, knasende snacks med krydret baconsmag i boderne. For hver solgt pose går der 1 krone til Randers FC Fonden

I forhold til betaling er de fleste af kasserne i boderne på Cepheus Park Randers kontantløse. I alle kasselinjer kan der betales med de gængse betalingskort og MobilePay – og i de boder, der tager kontanter er der tydeligt skiltet over boden. I “kontantlinjerne” er det altså også muligt at betale med betalingskort eller Mobilepay.

PARKERINGSFORHOLD

De nærmeste parkeringspladser findes ved Arena Randers og på asfaltparkeringen med indkørsel ad Viborgvej. Deruodver er der parkeringsmuligheder på Hvidemøllevej og på de gamle fodboldbaner ved Vasen samt visse dele af Parkboulevarden, se nedenstående illustration. Ved asfaltparkeringen på Viborgvej kan publikum spadsere langs brandvejen til henholdsvis indgang A og videre til Indgang B og Indgang C.

Udeholdets tilhængere til Indgang D skal benytte vejen mellem tennisbanerne og Randers Water & Wellness. Stien begynder på Viborgvej midt i mellem Randers Water & Wellness og lyskrydset ved Viborgvej/Vester Boulevard.

Udover de indtegnede parkeringspladser er der mulighed for parkering indenfor gældende regler i lokalområdet. Specifikt vil vi gerne gøre opmærksom på, at der ikke må parkeres på brandvejene.

Der er etableret syv handicap-parkeringspladser til brug på kampdage i parkeringsbåsene mellem Randers Frejas klubhus og Verdo Tribunen. Det er kun handicap-pladserne, der kan benyttes på kampdage, hvorfor de resterende fem pladser således ikke kan benyttes. Der er indkørsel fra Viborgvej til disse pladser. Ligeledes er der etableret tre handicap-parkeringspladser i forbindelse med VIP-parkeringen bag Rasmus Jakobsen Tribunen med indkørsel fra Parkboulevarden.

Parkering af cykler skal foregå ved de opstillede cykelstativer. Vi gør opmærksom på, at cykler parkeret foran indgangsportene ikke er tilladt, og de vil blive fjernet uden ansvar.

På kampdage er pladserne omkring hovedindgangen reserveret til forskellige formål. Det gælder eksempelvis madleverandørerne, politi og handicapparkering (se herunder)

 

Parkeringsforhold

De nærmeste parkeringspladser findes ved Arena Randers og på asfaltparkeringen med indkørsel ad Viborgvej. Deruodver er der parkeringsmuligheder på Hvidemøllevej og på de gamle fodboldbaner ved Vasen samt visse dele af Parkboulevarden, se nedenstående illustration. Ved asfaltparkeringen på Viborgvej kan publikum spadsere langs brandvejen til henholdsvis indgang A og videre til Indgang B og Indgang C. Udeholdets tilhængere til Indgang D skal benytte vejen mellem tennisbanerne og Randers Water & Wellness. Stien begynder på Viborgvej midt i mellem Randers Water & Wellness og lyskrydset ved Viborgvej/Vester Boulevard. Udover de indtegnede parkeringspladser er der mulighed for parkering indenfor gældende regler i lokalområdet. Specifikt vil vi gerne gøre opmærksom på, at der ikke må parkeres på brandvejene. Der er etableret syv handicap-parkeringspladser til brug på kampdage i parkeringsbåsene mellem Randers Frejas klubhus og Verdo Tribunen. Det er kun handicap-pladserne, der kan benyttes på kampdage, hvorfor de resterende fem pladser således ikke kan benyttes. Der er indkørsel fra Viborgvej til disse pladser. Ligeledes er der etableret tre handicap-parkeringspladser i forbindelse med VIP-parkeringen bag Lundemose Byg-tribunen med indkørsel fra Parkboulevarden. Parkering af cykler skal foregå ved de opstillede cykelstativer. Vi gør opmærksom på, at cykler parkeret foran indgangsportene ikke er tilladt, og de vil blive fjernet uden ansvar. På kampdage er pladserne omkring hovedindgangen reserveret til forskellige formål. Det gælder eksempelvis madleverandørerne, politi og handicapparkering (se herunder)