Weekendens resultater: U17 sejrer i Brøndby

Vores U17-ligahold fulgte op på Superligasejren mod OB, da de lørdag besejrede Brøndby IF’s U17 på udebane efter et straffesparksdrama.

Da U19 havde fået deres kamp i Brøndby udsat, var det op til U15 og U17 at tage point med hjem til Kronjylland fra Vestegnen.

U17 spillede 1-1 i ordinær tid efter, at centerforsvareren Malik Larsen scorede på hovedstød efter et frispark fra Filip Bundgaard Kristensen. Derfor skulle de to hold ud i straffesparkskonkurrence, da en ny regel betyder, at uafgjorte kampe i U17-ligaen skal afgøres på straffe. U17-talenterne vandt en nervepirrende straffesparkskonkurrence, da Brøndby ramte stolpen på deres 13. spark. Flot sejr af U17.

Selvom Furkan Cengizay fik bragt spændingen tilbage i opgøret, lykkedes det ikke U15 at fuldende comebacket, da de tabte 2-1 til Brøndby’s U15-ligahold.

U13 spillede 1-1 mod Team LS (Løgstrup-Stoholm) i en træningskamp, hvor Sylvester Hvidt scorede vores mål.

Kampfata:

3F Superliga
Randers FC – OB 2-1 (1-0)
1-0 Alhaji Kamara
2-0 Frederik Lauenborg
2-1 Oliver Lund

U17-liga
Brøndby IF – Randers Freja FC 1-1 (1-0) (13-14 efter straffespark)
1-0 Benjamin Luka Kold Rasmussen
1-1 Malik Larsen

U15-liga
Brøndby IF – Randers Freja FC 2-1 (1-0)
1-0 Saman Jalae
2-0 Benjamin Kold
2-1 Furkan Cengizay

U13-træningskamp
Randers Freja FC – Team Løgstrup-Stoholm 1-1
Sylvester Hvidt scorede vores mål.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Filip Bundgaard Kristensen leverede assisten i weekendens sejr over Brøndby IF.