‘Vis os din bold’ fandt sin vinder

Til hjemmekampen i søndags havde vi fernisering af ‘Vis os din bold ’-fotokonkurrencen, hvor Harry Vang blev kåret til vinder med sit flotte billede af en jubelscene.

Da ’Vis os din bold’ startede tilbage i maj efterspurgte vi blandt andet følelser. Og lige præcis følelser er i spil på vinderbilledet, der både viser jubeludbrud og skuffelse. Fodbold når det er bedst, og fodbold når det er værst.

Den lille jublende fodboldspiller var også med til ferniseringen, men han kunne dog ikke huske hvad kampen endte.

Fotokonkurrencen blev afholdt i samarbejde med Nordic Digital Lab for at inddrage byen i at udsmykke Cepheus Park Randers.

Vinderen blev valgt af en dommerkomité bestående af:

Morten Arnesen, Kommerciel chef i Randers FC
Axel Præstmark, Chefredaktør på Randers Amtsavis
Søren Pagter, Fotograf og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Karen Balling Radmer, Kommunikationschef hos Randers Kommune
Morten Illum Skaarup, Formand for Cityforeningen
Jan Rasmussen, Indehaver af Nordic Digital Lab

Et af medlemmerne i dommerkomitéen, Søren Pagter, deltog også i ferniseringen hvor han afslørede hvert billede med et par sigende ord og til slut afslørede vinderen af ’Vis os din bold’.

Skrevet af: Helena Lillelund