Verdenspremiere – En ultrasonisk bold

Når vi tirsdag den 2. februar skyder den bedste danske fodboldrække i gang igen, sker det med en verdenspremiere fra ligaens officielle boldsponsor SELECT Sport. SELECT har nemlig skabt verdens første fodbold fremstillet med ultrasonisk teknologi.

Den nye bold er noget helt særligt. SELECT har nemlig skabt verdens første fodbold fremstillet med ultrasonisk teknologi. Den er fremstillet med en ny og danskpatenteret konstruktionsmetode, hvor ultrasoniske lydbølger svejser boldens felter sammen.

På denne måde sikres uovertruffen boldkontrol og en fantastisk aerodynamik, da den nye teknologi giver perfekt dybde mellem boldens 32 felter og en endnu mere stabil bane gennem luften til gavn for både spillere og målmænd. Flere end 300 professionelle fodboldspillere har gennem 2020 testet Brillant Super US og givet bolden meget positive tilbagemeldinger.

Testen har bevist, at bolden er velegnet til kampe på absolut højeste niveau, og konstruktionen og materialerne sikrer, at spilleegenskaberne og holdbarheden er helt i top.

Bolden kommer for første gang i aktion til Randers FC’s hjemmekamp tirsdag den 2. februar kl. 18.00 mod AC Horsens.

Skrevet af: Kristian Fredslund