Ungdomsholdene er tilbage på træningsbanen

Der var masser af glæde at spore hos de unge spillere, da ungdomsholdene hos Randers FC mandag eftermiddag genoptog træningen.

U13, U14, U15, U16, U17 og U19 var mandag tilbage på træningsbanen ved Viborgvej efter at have været hjemsendt siden den 23. marts. Træningen foregik under kontrollerede forhold med maksimum ni spillere på en kvart bane med masser af afstand og afspritning.

Randers FC følger protokollerne. Bolde og hænder blev afsprittet før træning, og der var maksimum ni spillere på en kvart bane med god afstand.

Der var masser af spillelyst og koncentration ved dagens træning.

 

Skrevet af: Martin Albrechtsen