Samarbejdsskoler

Tradium
Randers FC, Randers Elitesports College og Tradium har et meget tæt samarbejde. Vi ved dette er vigtigt for at kunne kombinere seriøs skolegang og sport på højeste niveau.
Din skole er hele tiden i dialog med Randers FC – vi planlægger skolearrangementer, så vi tilgodeser fodboldklubben, og samtidig sørger vi for, at Randers FC planlægger arrangementer, som ikke påvirker skolens begivenheder.
Der er morgentræning hver tirsdag og torsdag, hvor eleverne bliver trænet både teknisk og fysisk af professionelle trænere i tæt samarbejde med Randers FC.
Vi samler elitesportseleverne i én klasse, som giver et fantastisk sammenhold og dynamik.
Vores lærere i klassen ved hvad det vil sige at være elitesportsudøver samtidig med, at man tager en gymnasial uddannelse.
Gennem de sidste mange år har samarbejdet mellem Randers FC og vores lærere på linjen skabt et fundament for at de unge kan få det bedste fra to verdener.

Jakob Z. Lønvig

Uddannelsesleder

Rådmands Boulevard 19 – 8900 Randers C

Telefon +4570111010 Direkte +4587113510 Mobil +4541880039

 

Eliteidrætsskolen
Som afdelingsleder på Eliteidrætsskolen er det mig en fornøjelse at byde dig velkommen på vores hjemmeside.
Eliteidrætsskolen kombinerer sport og skolegang i udskolingen (7.-9. kl.) på en optimal måde.
Fodbolden er lagt ind i skoleskemaet, og klasserne er dannet udelukkende af ligesindede eliteidrætsudøvere, der stiller med de samme forudsætninger, og forventninger, som du selv.

Eliteidrætsskolen er et tilbud til dig, der vil nå til tops i fodbold.
Vi tilbyder dig et skoleskema med 3 x ekstra idræt om ugen.
2 x morgentræning-fodbold.

De store idrætter træner disciplinspecifikt og 1 x om ugen kobles idrætsteori på praksis.

Disse timer kalder vi ”Temaidrætstimer”. De kan omhandle alt fra kost, over doping problematikker til medietræning. Endvidere tester vi også i disse ”Temaidrætstimer”. Dvs. at alle elever bliver testet i forskellige styrke, udholdenheds og eksplosive øvelser.

Som en del af optagelsen kommer du til en fysisk optagelsesprøve samt en samtale med elitechef og afdelingslederen.

Vi glæder os over din interesse for Eliteidrætsskolen og ser frem til at høre nærmere fra dig. Enten i form af en ansøgning, eller hvis du har spørgsmål, så kontakter du bare mig på nedenstående telefonnummer.
Jeppe Allerslev Thomsen
Afdelingsleder, Eliteidrætsskolen
21840808

Elektronisk folder:
https://eliteidraet.randers.dk/media/20924/elite.pdf

Facebook:
https://www.facebook.com/eliteranders

Hjemmeside:
https://eliteidraet.randers.dk/eliteidraetsskolerne/eliteidraetsskolen-randers/

 

Randers Realskole

VI VIL, KAN OG SKAL…

Danmarks største privatskole
Når vi skriver, at vi er Danmarks største privatskole, er det ikke, fordi det i sig selv er vigtigt at være størst.
Men at være en stor og traditionsrig skole betyder, at vi kan tilbyde helt unikke faciliteter og muligheder.

Fuldt fokus på den enkelte elevs udvikling
Vi tilbyder læringsmiljøer med fuldt fokus på den enkelte elevs udvikling. Formålet er, at hver enkelt elev på bedst mulig måde udvikler sine evner og interesser og samtidig vokser personligt og socialt.

Vi har et klart mål
Randers Realskole er en privatskole. Som på andre privatskoler betaler forældre for, at deres børn går i skole her. For os betyder det, at vi har et MEGET klart fokus: VI VIL, SKAL OG KAN tilbyde noget andet, mere og bedre!

Høj faglighed og et fælles værdisæt
Høj faglighed er afgørende i vores værdisæt. Det samme er trivsel for den enkelte og respekt for hinanden. Dette værdisæt gælder i alle skoleaktiviteter.

Fokus på trivsel, sundhed og “skills”
Vi ser hver elev som et “helt menneske”, og derfor har vi fokus på trivsel som en nødvendig forudsætning for optimal indlæring. Sundhed, motion og “skills” er andre vigtige sider af det “hele menneske”, som har stor betydning for læring. Endelig gør vi en speciel indsats mht. motorik, syn og hørelse, og vi tilbyder en lang række fritids- og sportsaktiviteter.

Topmoderne faciliteter og bygninger
Vi optimerer løbende vores læringsmiljøer. I den forbindelse er alle faciliteter moderniseret, f.eks.:

  • Indskoling og SFO i separate bygninger – i trygge og inspirerende rammer
  • Naturfagslokaler, der er helt up to date
  • Indeklima, der er reguleret mht. temperatur og frisk luft
  • IT-faciliteter, der er state of the art
  • Nyt musikhus, der skaber et levende musikmiljø
  • Unikke lokaler og faciliteter til Værksted og Design for 4.-6. klasserne
  • Kunststofbane i forbindelse med skolegården
  • ElitesportsCollege, der udvikler nogle af landets bedste talenter
  • 10. klasse, der er en reel start på en ungdomsuddannelse

Se jubilæumsvideo i forbindelse med 150 års fødselsdag: https://randersrealskole.dk/info/jubilaeumsvideo/