Udtrukne sæsonkortholdere får kampadgang – alle sæsonkortholdere får gave

Næste hjemmekamp mod SønderjyskE søndag d. 25. oktober bliver igen med deltagelse af en række trofaste sæsonkortholdere, hvorfor man skal være opmærksom på sin mailboks. Derudover lanceres en gave til alle eksisterende sæsonkortholdere for at vise taknemlighed for den fortsatte støtte og opbakning, der udøves til klubben.

COVID-19 betyder store udfordringer for Randers FC som organisation og de trofaste fans. Vi er utrolig glade for den store opbakning, der har været på trods af mangel på stadionfodbold. Det har været helt fantastisk at opleve, hvor meget klubben betyder for Randers FC’s fans, der har stået trofast bag klubben i en svær periode. Og det vil vi nu forsøge at værdsætte på to måder.

1) Randers FC spiller næste hjemmekamp søndag d. 25. oktober med kampstart kl. 16:00, men grundet COVID-19 vil der desværre kun være begrænset adgang til 500 personer på Cepheus Park Randers.

Udvalgte billetter bliver dog tildelt vores trofaste sæsonkortholdere, der har støttet os gennem den svære tid. Så husk at være opmærksom på din mailboks i næste uge, hvor du potentielt kan blive udtrukket til igen at opleve stadion. Bliver du udtrukket, men kan ikke komme til kampen, så meddel gerne tilbage til os på billet@randersfc.dk – så kan en anden nyde den gode oplevelse.

2) Dette betyder desværre også, at vi ikke kan få jer alle at se på stadion. Men I skal vide, at vi ikke har glemt jer. Derfor lancerer Randers FC en gave til alle eksisterende sæsonkortholderne for at vise vores taknemlighed for den fortsatte støtte og opbakning.

Gaven er sammensat i samarbejde med Royal Unibrew, Intersport Randers og Shell Raasted og består helt konkret af:

– En sixpack Thor Pilsner eller 1,5 liters sodavand.
– Snacks til kampen.
– Værdikupon til en Randers FC-hue i navy-blå (Kan afhentes fra uge 46. Vi udsender besked, når den er klar i butikken).
– 20% rabat til Intersport Randers på alle i forvejen ikke nedsatte varer året ud (Sæsonkort skal fremvises).
– 7 dages gratis adgang til Dplay, så du kan Randers FC – SønderjyskE fra stuen (Husk at opsige abonnementet, hvis du ikke ønsker at fortsætte efter den gratis periode – læs mere på den vedlagte voucher)

Gaven kan afhentes i næste uge (uge 43), og udleveringen sker fra foyeren på Top-Rengøring tribunen, hvor man kan parkere lige udenfor. Gaven kan hentes i følgende tidsrum:

– Onsdag d. 21. oktober fra 14:00-19:00
– Torsdag d. 22. oktober fra 13:00-16:00
– Fredag d. 23. oktober fra 10-12:00

Ved spørgsmål hertil kan Michael Møller Højfeldt kontaktes på mh@randersfc.dk

Skrevet af: Christian Bundgaard Larsen
Foto: Getty Images