Udsolgt af onlinebilletter til AGF-braget – kun dørsalgsbilletter tilbage

Det er nu ikke længere muligt at købe onlinebilletter til lokalbraget mod AGF på Cepheus Park Randers. Der er nemlig ved at være fyldt op på stadion på de tre tribuner, hvor der normal sælges billetter til.

Der er dog en måde, at du kan stadig kan komme ind til kampen på. Vi har nemlig begrænset ledig kapacitet på den nederste del af Verdo-tribunen, der normalt er forbeholdt for vores sponsorer. Men i anledning af den store efterspørgsel sættes disse til salg.

Disse billetter vil kun blive solgt i dørsalg fra Billetbod A. Prisen for en billet er 100 kroner (og er uden gebyr) og kan købes fra to timer før kampstart. Indgangen som skal benyttes er ‘Presseindgangen’, som findes lige til højre for Billetboden. Den åbner en time før kampstart.

Pladserne vil være med begrænset adgang til bodsalg, og nærmeste bod vil være bod 1, der er placeret ved Stemningsafsnittet på Top Rengøring-tribunen.

Indgang vil ske via presseindgangen på vestsiden af stadion – lige til højre for billetbod A.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images