Udskiftning af stadionlamper genererer penge til velgørende formål

Der sker lidt i disse dage på Cepheus Park Randers.

Vi er nemlig ved at få udskiftet vores stadionlamper i lystmasterne med nye og stærkere LED-lys, som lever op til Superliga-kravene til lysstyrken på de danske Superliga-stadions.

De 120 gamle stadionlamper i lystmasterne, som har lyst vores smukke stadion op i mere end 16 år, bliver dog ikke smidt ud.

I stedet får de nyt liv hos den randrusianske lampeproducent Wallpipe, som skaber lamper af gamle vandrør. Wallpipe vil omdanne de nostalgiske stadionlamper til nye, unikke Randers FC-lamper, som genererer penge til velgørende formål i byen. Wallpipe og Randers FC har nemlig indgået et samarbejde, hvor 200 kr. pr. lampe går ubeskåret til et godt lokalt formål.

Læs Randers Amtsavis’ artikel om projektet ved at klikke her.

Eller læs mere om lamperne og hvordan du kan få fat i dem hos Wallpipe her.

Skrevet af: Martin Albrechtsen