Udlevering af støttefigurer

Det er blevet tid til at udlevere de mere end 600 støttefigurer, som I derude har købt og dermed fik støttet Randers FC-spillerne på Cepheus Park Randers i en svær tid uden tilskuere på lægterne.

Nu er der jo åbnet op, og vi håber, at der kommer rigtig mange mennesker på stadion, når vores sæson starter igen i midten af september. Det betyder dog også, at det er blevet tid til at få udleveret støttefigurerne.

Det er lidt af et puslespil at få til at gå op, men vi har valgt at åbne op for Thor Loungen to eftermiddage i hhv. uge 30 og uge 31. Derudover vil det være muligt at afhente figuren efter personlig aftale med enten Kristian Fredslund Andersen eller Martin Albrechtsen, ligesom at vi også vil sørge for, at figurerne kan afhentes ifb. sæsonen 2020/2021’s første kamp på Cepheus Park Randers.

De planlagte dage i de kommende uger, ser således ud:
Onsdag den 22. juli fra kl. 15-17
Torsdag den 23. juli fra 15-17

Mandag den 27. juli fra 15-17
Tirsdag den 28. juli fra 15-17

Figurerne vil blive udleveret i Thor Loungen på Cepheus Park Randers. Indgang er via hovedindgangen på Verdo Tribunen overfor Randers Frejas klubhus. Husk at holde god afstand til hinanden.

Har du spørgsmål så kontakt Kristian Fredslund Andersen på 28574694 eller ka@randersfc.dk

Vil du gense klippet med salgschefen Morten Hørby Andersen, der måtte en tur i vandet pga. et internt væddemål i klubben, så klik her

Skrevet af: Kristian Fredslund