U17 og U19 på træningslejr i Tyrkiet

I alt 44 spillere og 12 ledere var med på træningslejr i Tyrkiet fra den 8. – 15. februar.
De samlede trupper fra U17- og U19-holdet samt fire spillere fra U15 deltog.
Der blev trænet på græsbaner hver dag, træningsbanerne lå tæt på hotellet.

U19:
Klubbens fokus på at give unge spillere chancen betød, at fem spillere fra U19-truppen havde været i Tyrkiet i en uge sammen med SL-truppen.

De fem stødte derfor til resten af U19-truppen, da de kom til Tyrkiet.
Den samlede gruppe fik derfra en uge sammen, hvor der blev arbejdet med spillestilen og de holdmæssige ting.
Undervejs blev det til to træningskampe mod henholdsvis Rostov Don og Krasnodar, begge fra Rusland, der resulterede i et nederlag på 0-1 samt en sejr på 2-0.

En god træningslejr hvor spillerne fik nogle oplevelser og muligheden for at vise sig frem for den nye træner.
Udviklingsmæssigt var det et skub fremad på både det holdmæssige og det individuelle perspektiv.
Turen har været rigtig lærerig for både drengene samt lederne

U17: 
Holdet fik spillet to rigtige fine kampe mod henholdsvis et akademihold fra Rusland (Vista) samt de Georgiske U17-mestre Dinamo Tbilisi –

Kampen mod Vista akademi blev spillet mandag den 10. februar – kampen var mod et meget stærkt U18-hold, så vores drenge blev fuldt matchet, hvilket var rigtig godt for drengene.– Vi havde lavet to blandede hold som skulle dele halvlegene. Kampen endte med et nederlag på 2-4, men vi så fine ting fra drengene.

Fredag den 14. februar mødte vi Dinamo Tbilisi, som var et rent U17-hold.
Det var sidste test for U17-holdet inden tuneringsstart, så vi havde stort set stærkeste hold på banen.
Kampen var på et rigtig højt niveau, tempoet mindede om internationalt snit. Vi vandt kampen med 3-1 og fik dermed en rigtig god optakt til turneringstarten.

U17 og U19 spiller første turneringskamp lørdag den 29. februar mod FC Midtjylland på hjemmebane.

Skrevet af: Claus Stenum Jensen