U15 til turnering i Wien

Torsdag den 5. september rejser 18 spillere og to ledere fra U15 til Wien, hvor U15 skal deltage i SK Rapid U15-Varta-turnier.
Turneringen afholdes for 7. gang.
Holdet kører med tog tidligt torsdag morgen til Hamborg, hvorfra de skal flyve til Wien.

Der deltager otte hold i turneringen; SK Rapid Wien, SK Sturm Graz, Maccabi Tel Aviv og Randers Freja FC i pulje 1.
Flyeralarm Admira, Schalke 04, Ferencvaros Budapest og SK Slavia Prag i pulje 2.

Randers-drengene skal spille den første kamp fredag kl. 18.10 mod Maccabi Tel Aviv.
Lørdag spilles to kampe. Kl. 11.05 mod Sturm Graz og kl. 17.30 mod Rapid Wien.
Søndag spilles placeringskamp mellem kl. 10-14.

Holdet flyver retur mod Danmark søndag aften.

Skrevet af: Claus Stenum Jensen