U15 taber på udebane mod Vejle B

Lørdag skulle Randers Freja FC’s U15-hold forsøge at få oprejsning efter at have tabt sæsonens første tre point. Derfor var drengene taget på udebanetur til trekantsområdet, hvor de skulle møde Vejle B.

Som i sidste uge var det igen hjemmeholdet, der kom hurtigst ud af starthullerne. I de første 20 minutter gik spil og chancer til Vejle B, hvorefter Randers Freja FC momentvis kom bedre med – dog uden at skabe store chancer.

I den anden ende var det U15’s keeper Oliver Nicolajsen, der med flere pragtredninger holdte kronjyderne inde i kampen. Han var således en vigtig faktor for, at dommeren kunne fløjte til pauseresultatet 0-0.

Stik imod chancer kunne kronjyderne bringe sig foran et kvarter efter pausen. Bertil Pedersen erobrede bolden på midten af banen og sendte den fremragende i dybden. Her løb frontangriber Wilhelm Simonsen bolden op og bragte koldblodigt randhusianerne foran 0-1.

Herefter stod der overlevelse på menuen. Randers Freja FC havde ganske fin kontrol defensivt, men desværre blev dette ikke ved. Tre hurtige mål af Vejle B gjorde, at de pludselig kom foran med 3-1, hvilket også endte som slutresultat ved dommerens sidste fløjt.

U15 lider således sæsonens andet nederlag i lige så mange kampe, men cheftræner Tobias Bendixen er alligevel positiv efter kampen.

– Jeg kan ikke sætte en finger på indsatsen, for drengene løber så mange meter gennem kampen. Nogle af disse var forgæves, men det er nødvendige meter. Vi skal dog blive klogere med og uden bold, fortæller Tobias Bendixen.

Der venter nu tre ugers kamppause, før drengene på endnu en udebanetur gæster Lyngby. I kamppausen skal der ifølge cheftræneren bygges på.

 – Nu har vi tre ugers kamppause, hvor vi virkelige skal bruge det her som motivation til at dygtiggøre os. Vi skal vise en kæmpe ærgerrighed og evne til at reflektere på banen. Det skal gerne betyde, vi kan tage nogle store skridt fremad. Jeg er i ikke i tvivl om, at drengene kommer til at give sig selv fuldt ud til træning, slutter Bendixen.

Den aktuelle stilling i U15 Drenge Ligaen kan tilgås ved at klikke her.

Kampfakta: 
Vejle B – Randers Freja FC 3-1 (0-0)
0-1 Wilhelm Simonsen (66.)
1-1 Vejle B-spiller (72.)
2-1 Vejle B-spiller (75.)
3-1 Vejle B-spiller (79.)

Startopstilling med ændringer undervejs: 
Oliver Madsen Nicolajsen, Christoffer Mygind Hagens, Viktor Kjær, Malthe Stadsgaard Henning, Simon Rosenkilde (40. Viktor Mikkelsen), Wilhelm Thomas Køhler Simonsen (70. William Moth), Bertil Seedorff Sand Pedersen, William Moth (65. Bertram Christensen), Furkan Cengizay, Elias Kurth (60. Magnus Kahr), Sigurd Hylleberg Sørensen

Skrevet af: Christian Bundgaard Larsen