U15 tabte semifinale efter straffespark

AaB – Randers Freja FC  1-1 (0-1) Efter straffespark 6-5

Kampfakta:
0-1: Dion (Omer)
1-1: AaB

Straffespark
0-1: Filip
1-1: AaB
1-2: Dion
2-2: AaB
2-3: Malik
3-3: AaB
3-3: Khaled (brændt)
4-3: AaB
4-4: Magnus F
5-4: AaB

Truppen: Jeppe, Jacob F, Oliver M, Malik, Christian L, Magnus F, Mads C, Jakob F, Magnus L, Marius, Khaled, Omer, Filip, Dion.

Cheftræner Joachim Møller Jensen udtalte følgende efter kampen:

«Efter kampen er vi ekstremt skuffede.
Vi føler, at vi leverer en stærk udekamp, men ikke får det resultat som vi følte, vi havde fortjent.
I første halvleg er vi meget solide, og udover at sætte fine ting sammen på bolden er vi ekstremt disciplineret i vores pres- og forsvarsspil, hvilket gør, at vores mål stort set ikke var truet.
Vi bringer os på 0-1 ved Dion efter et rigtig flot angreb, der blev sat op af Oliver M, Filip, Christian L, Omer og nævnte Dion, der fik æren af putte bolden i nettet.

I anden halvleg er vi stadig i fin kontrol, men generelt kunne vi tænke os lidt længere perioder på bolden.
I en periode i anden halvleg overtog AaB mere initiativ i kampen, og de begynder at skabe lidt optræk til nogle muligheder.
På deres anden mulighed i kampen formår de at score, nærmest ud af ingenting, og definitivt et mål, der kunne være afværget.
Vi formåede ikke at score yderligere på trods af fine muligheder til sidst i kampen ved bl.a. Khaled, og det betød straffesparkskonkurrence for at afgøre, hvem der skulle avancere til finalen.

Her trak vi desværre det korteste strå, og det er naturligvis ekstremt bittert.
Drengene skal have ros for deres præstation, og det de investerede i kampen, og jeg ville lyve, hvis vi ikke bagefter føler, at vi havde fortjent finalepladsen.
Men vi ønsker naturligvis AaB held og lykke i finalen.
Fodbolden kan en gang i mellem være brutal, og det var den desværre i dag.
Vi må op på hesten igen og gøre os klar til næste kamp i turneringen, som vi nu kan holde fuldt fokus på.»

Skrevet af: Claus Stenum Jensen