U15 manglede skarphed

Randers Freja FC – Haderslev FK 0-2 (0-0)

Kampfakta:
55. min. 0-1 Haderslev FK
60. min. 0-2 Haderslev FK

 Truppen: Mike Ahm, Sofus Nørby, Malthe Henning, Frederik Warrer, Casper Brandt, Christian Østergaard, Christian Andersen, Nicolas Roed, Erion Kalludra, Tobias Duun, Hjalte Hammer, Bertil Seedorff, Frederik Mikkelsen, Nikolaj Krogh

Efter skuffelsen i Esbjerg, skulle vi forsøge at rejse os på hjemmebane mod Haderslev. Det lykkedes i spillet mellem felterne, men skarpheden i felterne blev afgørende for kampens udfald.

Et stort overtag i spil udmøntede sig ikke i nok chancer, og vi savnede flere afleveringer, der går mellem modstanderens kæder, mere tempo i vores omgang med bolden og løb i feltet, der kunne gøre vores indlæg farligere.

Vi løser i mange situationer Haderslevs pres rigtig fint og får spillet os ind på deres halvdel, og derigennem får vi skabt god ro.
Defensivt løste vi kampen fint, men i tre situationer i streg i anden halvleg, løser vi ikke vores opgaver til 100 %, hvilket betyder, de scorer to mål og derfra var det opad bakke.

Vi arbejder stenhårdt med tingene lige nu, men det er ikke alt der lykkes for os, så vi må finde større kvalitet frem i vores aktioner og få de sidste aftaler på plads omkring modstanderens felt. Ligesom vi også kan erobre flere bolde højt på banen, ved at vores første pres bliver skarpere og tættere

Skrevet af: Claus Stenum Jensen