U15 klar til pokalsemifinale

Arkivfoto

Randers Freja FC- Haderslev FK 4-1 (1-0)

Kampfakta:
1-0: Dion
2-0: Mads E (Magnus F)
3-0: Dion (Jacob F)
3-1: HFK
4-1: Omer (Dion)

Truppen: Jeppe, Jacob F, Oliver, Malik, Christian Ø, Jakob F, Mads E, Mads C, Omer, Nikolaj, Magnus F, Khaled, Magnus L, Dion.

Cheftræner Joachim Møller Jensen udtalte følgende efter kampen:

«På dagen er vi tilfredse med at vinde kampen, og præstationen der blev lagt for dagen af drengene.
Det blev en hård fysisk kamp, med mange dueller og en del spilstop.
I første halvleg har vi bolden en del, dog uden at skabe rigtig mange chancer på nær et frit hovedstød efter et frispark fra siden, og en afslutning, der bliver clearet omkring stregen.
Dion bragte os foran lige inden pausen på et straffespark hvor Khaled blev nedlagt i feltet.

I anden halvleg styrer vi fint kampens begivenheder, hvor vi var solide defensivt og skaber det, der skal til for at vinde kampen.
Mads E. fik doblet føringen på et godt hovedstød, inden Dion bragte os på 3-0 efter et flot indlæg af Jacob F.
Tre minutter inden tid scorer HFK efter et hjørnespark, men i angrebet efter løber vi ned i modsatte ende og scorer ved Omer efter flot gennembrudsspil med spil på 3. mandsbevægelsen.

Alt i alt vinder vi fortjent, og vi holder HFK nede på stort set ingen chancer kampen gennem.
I perioder skal vi være roligere på bolden og sætte lidt flere pasninger sammen.
Havde vi gjort det, er jeg også overbevist om, at vi var kommet til endnu flere muligheder kampen gennem.

Vi er glade for at kvalificere os til semifinalen, hvor vi ser frem imod at skulle møde AaB, som vi efterhånden kender godt»

Skrevet af: Claus Stenum Jensen