U15 kæmpede sig tilbage i Viborg

Arkivfoto

FK Viborg – Randers Freja FC 2-3 (2-1)

Kampfakta: 
1-0: FKV
2-0: FKV
2-1: Dion
2-2: Filip (Omer)
2-3: Filip (Dion)

Truppen: Jeppe, Jacob F, Oliver, Malik, Christian L, Jakob F, Marius, Mads C, Omer, Nikolaj, Magnus F, Magnus L, Filip, Dion.

Cheftræner Joachim Møller Jensen udtalte følgende efter kampen:

«Allerede inden der var spillet 6-7 minutter var vi bagud 2-0. To individuelle fejl blev hårdt straffet, og i to omgange blev bolden resolut sparket ind fra lidt distance.
En forfærdelig start på kampen og det skulle vi lige ryste af os.
Herfra begynder vi at tage fint fat i spillet og har generelt bolden meget. Vi finder fine positioner indad i Viborgs organisation, og vi begynder at skabe gode muligheder.
Dion bringer os på 1-2 inden pausen på en flot afslutning højt oppe i målet, hvor vi inden scoringen også havde et godt forsøg på mål fra Jacob F., og kom til to frie hovedstødsmuligheder på hjørnespark.
Alt i alt spiller vi en fin første halvleg, hvor vi lykkedes med mange af de ting, vi gerne vil i vores offensive spil, på trods af at vi var bagud.

I anden halvleg blev vi ved med at køre på og efter endnu et brændt hovedstød på hjørnespark i de indledende minutter, bragte Filip os på 2-2 efter han blev sat godt op af Omer.
Nogle minutter senere var kampen vendt på resultattavlen, da Filip bragte os foran med sit andet mål på dagen, og det var et af de flottere af slagsen.
Bolden blev resolut sparket helt op i modsatte hjørne på en halvflugter utagelig for målmanden.
Herfra og ind havde vi stadig bolden en del, men Viborg begyndte at byde sig mere til, dog uden at det for alvor blev rigtig farligt.
Det nærmeste var på et frispark fra distancen, som Jeppe tog sig fint af.
De sidste minutter af kampen blev mere duelpræget, og vi begyndte at spille lidt mere direkte, da Viborg gik højere op på banen, men alt i alt syntes vi, det var fortjent, at vi kunne trække os sejrsrige ud af kampen på trods af den trælse start.
Drengene skal have stor ros for den moral, de udviser på dagen, og at de bliver ved med at køre på kampen gennem.
Det gav pote i sidste ende, og udover de tre fine mål vi får lavet på dagen, får vi også i perioder sat noget rigtig god fodbold sammen.
Nu skal vi bruge resten af weekenden på at restituere, inden en ny hård uge starter igen på mandag.»

Skrevet af: Claus Stenum Jensen