U15-assistenttræner søges

Til Randers Freja FC’s U15-Ligahold, der spiller i landsdækkende turnering, søger vi en assistenttræner.

Til en flok motiverede og engagerede drenge søger vi en assistenttræner.

Vi forventer af dig:
– At du er ambitiøs og søger at udvikle dig og dermed nyder at være en del af et stærkt udviklingsmiljø.
– At du er passioneret og holder af fodbold og arbejdet med unge mennesker der brænder for deres sport
– At du er disciplineret og formår at møde til tiden og overholder aftalre, samtidigt med at du udviser stabilitet og tryghed overfor drengene.

Der vil være stigende grad af ansvar i jobbet og arbejdsopgaver vil aftales ved ansættelse. Det er en fordel hvis du har DBU-trænerkurser eller har lyst til at uddanne dig via DBUs-kurser

U15 træner mandag, tirsdag og torsdag kl. 15.30 – 17.00 og hver 2. fredag – samt kamp i weekenden – primært lørdag. Vi træner morgentræning mandag 6.30 – 7.30 samt tirsdag og torsdag kl. 7.30 -8.50. Det er en fordel, hvis du kan deltage i morgentræning, men det er ikke et krav.

Arbejdet omkring holdet vil foregå med cheftræner Tobias Bendixen og et team af kollegaer, fysisk træner, specialtrænere og fysioterapeuter.

Kontakt talentchef Peter Elstrup for yderligere spørgsmål omkring jobbet på PE@randersfc.dk eller 2560 2151

Skrevet af: Kristian Fredslund