U14 var effektive mod FK Viborg

Randers Freja FC – FK Viborg 5-1 (1-0)

Kampfakta:
1-0 Laurits Pedersen
2-0 Wilhelm Simonsen
3-0 Wilhelm Simonsen
4-0 Casper Mogensen
4-1 FK Viborg
5-1 Wilhelm Simonsen

Kampen på hjemmebane imod FK Viborg var i store dele af kampen en lige affære, hvor spillet imellem felterne fra begges holds side af fungerede fint.
Derfor var det også en vigtig scoring vi fik lige inden pausen, hvor Laurits scorede direkte på et frispark fra siden af feltet, og vi kunne gå til pausen foran 1-0.

Det frigjorde os lidt, og vi blev bedre i vores dueller og forsvarsspil, hvilket betød flere erobringer på Viborgs halvdel og flere farlige angreb.
Da vi samtidig var effektive, kunne vi komme foran 4-0, inden Viborg reducerede, og vi selv lukkede kampen med et fremragende langskudsmål af Wilhelm, som samtidig fik sit hattrick.

Forskellen på de to hold var, at vi var skarpere på dagen i felterne og derved kunne omsætte noget af det flotte spil imellem felterne til mål.
Ellers var det spillemæssigt en lige kamp.

Nikolaj Feldborg Olesen, U14-cheftræner

Skrevet af: Claus Stenum Jensen