U14 tabte trods 2-0 føring

Randers Freja FC – Horsens fS 2-3

Kampfakta:
1-0 Laurits Pedersen (Alexander Petersen)
2-0 Elias Kurth (Magnus Kahr)
2-1 Horsens fS
2-2 Horsens fS
2-3 Horsens fS

Vi startede kampen fint, og fik trods lidt rodet spil, flyttet spillet op på Horsens banehalvdel.
Her var vi gode i vores restforsvar og generobringer.
Derfor kunne vi forholdsvis hurtigt få bolden tilbage på vore egne fødder igen, efter boldtab.
Vi kommer foran 1-0 allerede efter et minut på mål af Laurits, der efter et hjørnespark stod på det rigtige sted og fik prikket bolden ind.
2-0 målet kom efter 21 minutter, hvor Magnus Kahr med et flot indlæg assisterede Elias, som kunne heade bolden ind.

Horsens reducerede kort tid efter og herfra blev vi alt for utålmodige i vores spil, hvilket betød, at vi spillede alt for direkte og satte bolden for tidligt på spil. Derfor blev kampen meget åben, og det var ikke til vores fordel på dagen.
Horsens udlignede inden pausen og kom foran 2-3 kort efter pausen, og herfra sad de egentlig på både spil og chancer og vandt fortjent.

Nikolaj Feldborg Olesen U14-cheftræner

Skrevet af: Claus Stenum Jensen
Foto: SONY DSC