U14 klar til pokalkvartfinale

FK Viborg – Randers Freja FC 0-3 (0-2)

Kampfakta:
0-1 Nikolaj Krogh (Erion Kalludra)
0-2 Frederik Mikkelsen (Christian Andersen)
0-3 Erion Kalludra (Frederik Warrer)

Truppen: Oliver Nicolajsen, Sofus Nørby, Malte Birch-Præst, Christian Østergaard, Frederik Warrer, Sebastian Bach, Gustav Frandsen, Christian Andersen, Hjalte Hammer Nikolaj Krogh, Bertil Seedorff, Tobias Duun, Nicolas Roed, Frederik Mikkelsen, Furkan Cengizay, Erion Kalludra, Casper Brandt.

Efter træningslejren er der kommet en sidste og ny udtagelse til truppen. Gustav Frandsen er kommet til fra HEI.
Gustav har trænet med i hele opstarten, og han er allerede faldet godt til i gruppen.

Der var med spænding set frem til at skulle spille den første gældende kamp i foråret.
En pokalkamp, hvor det var knald eller fald for at komme en runde videre. Et Viborg-hold vi havde revanche til gode mod.

Vi var spændte og klar på at skulle give den gas, og da vi i de første 10 minutter fik rystet præmierenerverne af os, så fik vi skabt en god kontrol på kampen.
Et par gode erobringer højt i banen, som vi straffede kynisk, og så stod der 2-0.
Herefter kontrollerede vi kampen, uden at Viborg for alvor blev farlige mod vores mål.
Vi forsømte dog at skabe chancer, og jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere tydelighed i vores afslutningsspil.

I 2. halvleg er det lidt det samme, vi bliver dog farligere mod deres mål, men formår kun at få prikket en enkelt ind ved Erion på en fin aflevering i dybden.

En god start på foråret, som skal følges op, når FK Viborg nu kommer på besøg i Randers til den første turneringskamp på lørdag.
Det bliver svært, og vi skal ud og have løftet vores chanceskabende del af spillet.

I kvartfinalen skal drengene igen på udebane. Modstanderen bliver Hedensted IF den 25. april. Hedensted IF besejrede Haderslev FK med 3-2.

Tobias Bendixen, cheftræner U14

Skrevet af: Claus Stenum Jensen
Foto: SONY DSC