U14 fik ærgerlig sæsonafslutning

FC Midtjylland – Randers Freja FC 2-1 (0-0)

Truppen: Oliver Nicolajsen, Malte Birch-Præst, Sofus Nørby, Christian Østergaard, Hjalte Hammer, Magnus Ballegaard, Sebastian Bach, Christian Andersen, Bertil Seedorff, Nikolaj Krogh, Tobias Duun, Lukas Mackie, Erion Kalludra, Nicolas Roed, Frederik Mikkelsen, William Andersen, Casper Brandt.

En ærgerlig afslutning på et godkendt efterår. Der har været nogle gode momenter og nogle gode kampe undervejs, men der har også været nogle udfald. Så nu skal vi arbejde stenhårdt i løbet af vinteren på at blive bedre og stå skarpt og klar til foråret.

Kampen mod FCM blev noget af en rutsjebanetur. Vi kom fint ud til kampen og fik sat nogle gode ting sammen i starten, men to udskiftninger efter 15 minutter brød vores rytme, vi gik lidt mere defensivt og tillod dem have bolden lidt mere.
Vi fik fin kontrol på dem, og de fik ikke skabt chancer mod os.
Vi mistede dog initiativet på bolden og lavede et hav af dårlige beslutninger og tekniske fejl, hvor vi smed bolden alt for nemt væk.

I anden halvleg fik vi skabt lidt mere fremadrettethed i holdet og kom højere op og pressede. Det lykkedes så godt, at vi fik scoret. Herefter faldt vi lidt ned igen og blev for passive, og vi lavede nogle dumme fejl defensivt, som gjorde, at vi ikke fik lukket dem helt ned. Det betød desværre, at de fik scoret to gange og vendt kampen på hovedet.
Vi prøvede og få lagt et tryk til sidst, og det lykkedes at skabe et par chancer, men vi brændte desværre.

Tobias Bendixen, U14-træner

Skrevet af: Claus Stenum Jensen
Foto: SONY DSC