U13 har spillet fem kampe – se referater her

Liga 2A: Grenaa IF – Randers Freja FC  2-1 (2-0)

Kampfakta:
1-0 Grenaa IF
2-0 Grenaa IF
2-1 Alfred W. Johanson

Liga 2A tabte 1-2 til Grenaa IF.
Vi spillede en udmærket kamp, men Grenaa scorede et mål efter en dødbold, og en mere efter en omstilling inden for de første fem minutter.
Derefter havde vi fin kontrol på kampen, men formåde på ingen måde at komme fra fase 2 til fase 3.
Derfor bliver det reducerede mål til 1-2 ikke scoret før det sidste minut på et straffespark af Alfred.

Overordnet set en rigtig fin kamp. I første halvleg var vi lidt bagefter. Vi spillede langsomt, vi lavede lidt for mange personlige fejl.
Det ene af Grenaas mål scores, fordi vi bliv alt for offensive og derfor bliver fanget ude af balance.
I anden halvleg lykkes vi med mange af vores fokuspunkter. Vi formåede bare ikke at skabe chancer, selvom at boldbesiddelsen klart var til Randers-drengenes fordel. Grenaa blev ved med at være en lille smule farlig omkring omstillinger, men da vi fik styr på det, var der fin kontrol indtil kampen blev fløjtet af.
Vi formåede bare ikke at få noget ud af vores fine kontrol, derfor endte kampen 2-1 til Grenaa.

U13-assistenttræner Mikkel Heibøll

 

Liga 2a: Nørresundby Boldklub – Randers Freja FC 3-0 (2-0)

Kampfakta:
1-0: Nørresundby
2-0 Nørresundby
3-0 Nørresundby

Randers-drengene skulle forsøge at holde trit med den absolutte top i liga 2A, og derfor var drengene top motiverede for at hive de tre point med hjem fra Nørresundby. Desværre startede vi ikke lige så godt, som optakten ellers skabte forventninger om.
Nørresundby scorede hurtigt, og vi kan derfra ikke rigtigt få sat os på spillet.
Nørresundby scorer til 2-0 i en ellers fin periode fra vores side, med et par store chancer, som vi ikke får udnyttet.

I pausen bliver der aftalt at spillet skal være meget hurtigere, og vi skal have meget mere bevægelse uden bold.

Anden halvleg starter som første begyndte med et hurtigt mål til Nørresundby, hvilket var en kold spand vand i hovedet på vores comeback forhåbninger.
Trods meget bedre spil i anden halvleg må vi se vores afslutninger reddet enten af en velspillende Nørresundby-keeper, eller af træværket, som vi rammer tre gange i anden halvleg.

I næste weekend gælder det den sidste kamp i puljen på hjemmebane mod Farsø/Ullits.

U13-holdleder Frederik Nørkjær


Liga 1A: Silkeborg IF – Randers Freja FC  1-9 (1-5)

Kampfakta:
0-1 Anker Søndergaard (A: Gustav Dahlerup)
0-2 Gustav Dahlerup
0-3 Anker Søndergaard (A: Lasse Mandal)
0-4 Anker Søndergaard (A: Lasse Mandal)
0-5 Anker Søndergaard
1-6 Gustav Dahlerup
1-7 Gustav Dahlerup (A: Dino Karamehmedovic)
1-8 Andreas Riiser (A: Dino Karamehmedovic)
1-9 Noah Heibøll

Gule kort: Frederik Moestrup, Gustav Dahlerup og William Warrer

Det blev en kamp, hvor Randers-drengene hurtigt viste sig klar på at sætte tingene på plads, og leve op til favoritværdigheden.
Vi førte således 1-5 ved pausen, selvom vi ikke var 100 % tilfredse med spillet. Vi havde for lidt ro i spillet og for få spilvendinger, da vi alt for ofte spiller på at slå den sidste nøglepasning – som oftest uden succes, hvilket er medvirkende til at første halvleg bliver en anelse rodet.
Mest bemærkelsesværdigt var fire mål fra Anker Søndergaards fod og en yderst mærkværdig scoring fra Gustav Dahlerup, som blokerer et spark fra Silkeborgs målmand på midten af banen, hvorefter bolden stryger direkte ned i det tomme mål.

I pausen talte vi om, at vi skal holde koncentrationen og ikke sænke tempoet i anden halvleg.

Dette gør vi på fornem vis, og vi scorer yderligere fire mål efter pausen, mens vi holder Silkeborg fra fadet.

I næste weekend gælder det endnu en svær kamp, når Esbjerg besøger Randers lørdag kl. 14.

U13-holdleder Frederik Nørkjær


Liga 1A: Randers Freja FC – Esbjerg fB 4-3 (3-1)

Kampfakta:
1-0 Gustav Nielsen Dahlerup (Anker Søndergaard)
1-1 EfB
2-1 Anker Søndergaard
3-1 Gustav Nielsen Dahlerup (Anker Søndergaard)
3-2 EfB
3-3 EfB
4-3 Frederik Moestrup (Dino Karamehmedovic)

Lørdag gjaldt det for Liga 1a om at bygge videre og ovenpå præstationen fra sidste weekend mod Silkeborg, som blev besejret med 9-1.

Randers-drengene starter som lyn og torden, hvor Gustav Nielsen Dahlerup allerede efter et minut gør det til 1-0.
Desværre formåede vi ikke for alvor at sætte os på kampen, og Esbjerg kom til en del halve og hele chancer.
Målmand Oliver Henriksen må på arbejde flere gange med nogle gode redninger, men må alligevel give fortabt ved Esbjergs udligning til 1-1 på et flot frisparksmål.

I det hele taget laver vi i løbet af første halvleg for mange individuelle fejl til, at vi er tilfredse, men vi fører trods alt 3-1, da vi går til pause.

I anden halvleg bliver det som i første halvleg en anelse rodet, og kampen bølgede frem og tilbage.
Esbjerg er mest effektive og scorer to mål. I lang tid virker det til, at vi må tage til takke med et enkelt point, indtil Frederik Moestrup efter flot kombinationsspil med Dino Karamehmedovic banker bolden i mål til slutresultatet 4-3 med ganske få sekunder tilbage på dommerens ur.

I weekenden gælder det den næstsidste kamp i Liga 1a på denne side af nytår, når vi på lørdag drager til Haderslev for at forsøge at hente tre point mere med hjem.

U13-holdleder Frederik Nørkjær

 

DBU Pokal: LKB Gistrup – Randers Freja FC 1-6 (1-4)

Kampfakta:
0-1 Anker Søndergaard (Gustav Nielsen Dahlerup)
0-2 Anker Søndergaard
0-3 Gustav Nielsen Dahlerup (Anker Søndergaard)
1-3 Gistrup (Straffe)
1-4 Frederik Moestrup (Alfred Johanson)
1-5 Selvmål
1-6 Oliver Pedersen

På en regnvåd græsbane i Gistrup, skulle U13 søndag eftermiddag forsøge at spille sig videre i DBUs pokalturnering.

Inden kampen lagde vi stor vægt på, at vi skulle ud og levere en fokuseret indsats, da disse kampe ofte kan være udfordrende, hvis man ikke har den rette tilgang til det. Drengene var i den grad på allerede fra starten og satte sig hurtigt på tingene. Vi scorede tre mål relativt hurtigt, og så var den kamp mere eller mindre afgjort.
Der blev dog bragt en smule spænding tilbage, da Gistrup efter 20 minutter får tilkendt et noget tvivlsomt straffespark.
Vi får sat et enkelt mål mere ind inden pausen og holder dermed en solid afstand til modstanderen ved pausen.

I anden halvleg er vi heldige med et selvmål til 1-5, vi spillede i det hele taget ikke i ret højt tempo, men styrede alligevel spillet fint.
Desuden holder vi Gistrup fra at komme til det helt store. Alt i alt en kamp i fuld kontrol, som afsluttes med et flot solomål fra Oliver Pedersen.

U13-holdleder Frederik Nørkjær

Skrevet af: Claus Stenum Jensen