U13 fik to sejre

Randers Freja FC – HB Køge 2-0 (0-0) (træningskamp)

Kampfakta:
1-0: Victor M (Simon)
2-0: Alexander P (Magnus)

Truppen: KC, Ebbe, Frede, Malthe H, Viktor K, Simon, Christoffer, Sofus, Laurits, Wilhelm, Oscar, Benjamin, Alexander P, Magnus, Victor M, Malthe W, Casper.

Cheftræner Joachim Møller Jensen udtalte følgende efter kampen:
«Efter længere tids pause fra 11-mandsfodbold stod HB Køge på modsatte banehalvdel til dagens træningskamp.
Udover at det var fedt at komme til at spille på den store bane igen, var det sjovt at spille mod en modstander, vi normalt ikke spiller i mod. Kampen i sig selv var langt hen ad vejen resultatmæssig lige i lang tid, indtil vi fik «hul på bylden». Jeg syntes dog i det store og hele, at vi var det bedste hold på dagen.

I første halvleg så vi meget til bolden og styrede det meste af kampens begivenheder med og uden bolden. Boldomgangen og linjerne i spillet var fornuftige, men vi manglede lidt at få åbnet HB Køge omkring deres felt, men spillet op til den sidste tredjedel var fint.
Vi fik dog alligevel skabt enkelte muligheder, bl.a. et forsøg på overlæggeren og to afslutninger inde i fra feltet.
HB Køge blev holdt nede på en enkelt chance i første halvleg, men den var til gengæld stor. KC tog sig dog fint af friløberen.

I anden halvleg ramte vi igen et fint niveau på bolden, men vi fandt nu flere og bedre positioner i deres mellemrum og rundt om deres felt.
Det gjorde, at vi bedre kunne komme rundt om og ind bagved dem.
Det gav flere gode optræk til store chancer, og det kastede bl.a. også to fine mål af sig, scoret af Victor M. og Alexander P. på oplæg af Simon og Magnus.
Udover at spillet på bolden i anden halvleg blev steppet endnu mere op, blev modstanderen også holdt nede på 0 afslutninger, og det var meget tilfredsstillende.
Alt i alt en rigtig fin kamp og god læring for drengene».

 

Aabyhøj IF – Randers Freja FC 1-4 (1-2)

Kampfakta:
0-1: Malthe W (Malthe H)
1-1: Aabyhøj IF
1-2: Magnus (Malthe W)
1-3: Malthe H (Alexander P)
1-4: Victor M (Alexander P)

Truppen: Loui, Viktor K, Malthe H, Laurits, Benjamin, Oskar, Alexander P, Magnus, Victor M, Malthe W.

Cheftræner Joachim Møller Jensen udtalte følgende efter kampen:
«Første halvleg rammer vi ikke det niveau, vi ønskede, og det niveau som vi ved, vi har.
Aabyhøj stillede sig ned, og øvelsen blev at skulle have dem åbnet. Der var vi tilpas langsomme i tanke og handling til at ikke det lykkedes ofte nok.
Vi lykkedes med at score to mål, men halvlegen var ikke tilfredsstillende.
I det store og hele så vi tunge ud efter HB Køge kampen i lørdags.

Anden halvleg var noget bedre, og der ramte vi i perioder et fint niveau med og uden bolden.
Vi fik skabt masser af chancer efter flere gode angreb, men manglede at få det gjort helt færdigt.
Deres målmand gjorde livet surt for os flere gange, og han hev flere store redninger frem. Det holdt os dog ikke fra at udbygge føringen yderligere til slutresultatet 1-4.
Havde vi sat to gode halvlege sammen idag, var sejren også blevet større, men det må vi tage lærdom af og forsøge at gøre bedre til næste kamp. Vi skal generelt være mere ærgerrige i den her type kampe, hvor vi skal sætte en ære i at ville score de nemme mål, men også i at spille til 0 hver eneste gang, det kan lade sig gøre.
Der forventer jeg at se en flok drenge, der er klar til at øve sig på i næste kamp hvor HEI gæster Randers.»

Skrevet af: Claus Stenum Jensen
Foto: SONY DSC