U13-blev uofficielle Silkeborg-mestre i futsal

U13 deltog søndag i “De åbne Silkeborg mesterskaber” i futsal med stor succes

Den tempofyldte og meget teknisk betonede spilleform passede Randers Freja FC’s U13-spillere godt, og trods flere tætte kampe endte drengene med at tage pokalen med hjem.
Holdet bestod af de spillere fra U13-truppen, som ikke deltog i turneringen i Halle.
Drengene var tændte og spillede hurtigt med et højt teknisk niveau, og selvom de ofte meget kompakt spillende modstandere forsøgte at gøre det svært, havde drengene et ekstra gear, når det spidsede til.

Alle kampene sluttede med tre tællende amerikanske straffespark, og også her havde drengene overskud til flotte scoringer og en super godt spillede keeper Loui som sidste skanse.

Resultaterne fra stævnet:
Randers Freja FC – Overlund GF             3-2
Skive IK – Randers Freja FC                      1-2
Bjerringbro IF – Randers Freja FC           0-4
Randers Freja FC – Virklund Boldklub   4-2

Semifinale:
Overlund GF – Randers Freja FC             0-3

Finale:
Randers Freja FC – HOG Hinnerup        4-1

Skrevet af: Claus Stenum Jensen